Kendte28. november 2022

Matty Healy snaver sit publikum

1975-forsanger Matty Healy går den ekstra meter for at gøre sine koncerter helt uforglemmelige. To gange har han delt koncertkys ud
Det er vist aldrig kedeligt, når 1975 giver koncert ...
Det er vist aldrig kedeligt, når 1975 giver koncert ...
 Foto: Amy Harris/Invision/AP

Går du med en gammel drøm om at snave med Matty Healy?

Så bør du købe billet til North Side, hvor 1975 netop er blevet annonceret som en del af næste års program.

I weekenden delte 1975-forsangeren i hvert fald generøst ud af sit mundvand under to forskellige koncerter.

Det skriver Soundvenue.

Begge gange blev der byttet mundvand til sangen ”Robbers” under det dybfølte c-stykke.

Ifølge det ene heldige ”offer” spurgte Healy om lov, før han plantede sit kyssetøj på hendes.

På twitter har hun efterfølgende været til tasterne for at fortælle om episoden.

Udover at afsløre, at Healy spurgte om lov, fortæller hun også, at hun havde medbragt et skilt, hvorpå der stod ”Så, skal vi snave?”

Dagen efter var det en mandlig koncertgænger, der var så heldig både at få en kinddans og et kys.

Det er ikke længe siden, Matty Healy sidst var i vælten. Under en anden koncert gjorde han sig bemærket ved at spise råt kød og gnubbe sig selv i skridtet.

Vil du også hav et lille snav og en svingom, er det måske en god idé at medbringe et kækt papskilt, når 1975 spiller på North Side næste år.

Sponsoreret indhold