Kendte1. december 2022

Isabella Arendt jubler: Lille Leonora er kommet til verden

Den 29-årige politiker er blevet mor
Isabella Arendt Vlasman takker personalet, der hjalp hendes datter til verden 
Isabella Arendt Vlasman takker personalet, der hjalp hendes datter til verden
 Foto: Ritzau Scanpix

Egentlig skulle hun en tur forbi hospitalet for at blive tjekker for blærebetændelse, men ved ankomsten opdagede jordemoderen, at Isabella Arendt var gået i fødsel.

Det resulterede i en igangsættelse af akut kejsersnit, og den 23. november blev den konservative politiker så mor for første gang.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

– Velkommen til verden, lille Leonora. Den 23. november blev min mand og jeg forældre til Leonora og er meget glade for hende, skriver hun.

Selvom hun til daglig huserer i den østjyske konservative storkreds, så er datteren kommet til verden på Sjælland.

Resten af de lange skriv på profilen bruger hun nemlig primært til at takke det dygtige personale på Herlev, der hjalp hende og datteren Leonora.

– Jeg blev taget godt hånd om, men normeringerne er pressede og der er travlt. Det kan lyde banalt, men det betyder en verden til forskel, om man som kvinde med veer venter 1 time eller 4 timer på at blive flytte til fødestuen, fordi der manglende en jordemoder. Eller da jeg efter operationen lå og ventede fire ufatteligt lange timer på sengeafdelingen på at høre om min nyfødte datters ve og vel, skriver hun sammen med et bedårende billede af lille nyfødte Leonora med mere en 3,4 tusinde likes.

Mødte kritik

Den 29-årige Isabella Arendt, der førte valgkamp for De Konservative for lidt over en måned siden, men som tidligere har været formand for Kristendemokraterne, fik kritik for at være gravid og kandidat på samme tid.

– Det er virkelig kommet bag på mig, hvor mange mennesker, der åbenbart mener, at fordi livmoderen er ved at gro et barn, så kan hjernen ikke tænke politik, sagde Isabella Arendt til TV2 ØSTJYLLAND under valgkampen sidst i oktober.

Hun forsikrede dog vælgerne:

– En stemme på mig får man i fire år. Jeg holder barsel i tre måneder. Det er ikke en stemme, der er spildt.

Det blev ikke til et mandat for Isabella Arendt, men hun var stolt af sin indsats efter valget, som dog gav hende en andenplads i storkredsen i Østjylland.

Sponsoreret indhold