Helena Christensen smider kludene - og bliver hyldet massivt
She still got it.
Det kan man vist godt konkludere om Helena Christensen, der efterhånden har rundet de 53 år, men som stadig er noget nær uvirkelig smuk.
Og det viser hun i den grad frem i et nyt opslag på Instagram.
Her har den danske supermodel nemlig forkælet sine en million følgere med to fine letpåklædte billeder.
På det ene billede ligger Helena Christensen og slynger sig i græset iført en sort blonde-bh og dertilhørende trusser.
På det andet billede står hun foran en hvid villa iført en sort bodystocking.
Den tidligere Victoria's Secret-model har på begge billeder et par roser i hånden og skriver da også følgende til sit opslag:
- En rose er en rose, men lingeri er en bedre gave.
Se opslaget herunder (artiklen fortsætter under billederne):
Helena Christensen delte sit opslag natten til fredag, og siden da er det strømmet ind med kommentarer, der hylder danskeren.
- Du er så vanvittig pæn, skriver en fan for eksempel og får medhold af skuespillerinden Mira Sorvino, som skriver følgende:
- Du er ufattelig smuk.
Også tv-stjernen Ellen Pompeo fra "Greys Hvide Verden" har kommenteret billederne.
Hun har har blot sendt Helena Christensen tre hjerte-emojies.
Helena Christensen er en af landets mest berømte supermodeller.
Hun flyttede til Paris for at jagte sin drøm, da hun var blot 18 år gammel, og siden da har karrieren langt fra stået stille.
Den danske kendis har gået utallige shows for store mærker, hun har været på forsiden af verdens største modemagasiner og har gået flere shows som en Victoria's Secret-engel.