Kongelige6. december 2022

Joachim om den historiske familiekrise: Vi er på rette spor

Ifølge prinsen har der været knas i kommunikationen blandt de kongelige, og det rettes der nu op på
Prinsesse Marie og prins Joachim
– Der er en masse, der bliver arbejdet med, sagde prins Joachim, 53, om krisen i familien, da han er til den Danske Kirkes julebasar i Paris. Det var prinsesse Marie, 46, som stod for den officielle åbning.
 Foto: Martin Høien

Det har været et frygteligt år for den kongelige familie, efter at dronning Margrethe besluttede, at prins Joachims børn efter årsskiftet ikke længere er prinser og prinsesse.

Men ifølge Joachim selv har der været problemer med at kommunikere tingene ud til hinanden. Og det skal der rettes op på.

– Selvfølgelig et eller andet sted, der er en masse, der skal arbejdes med, og der er en masse, der bliver arbejdet med. Vi har mødtes, og kommunikationen er det, der manglede – det er det, der skal til, det er det, der sker nu, fortalte han til Billed-Bladet, da han og Marie i sidste uge var til åbning af julebasaren i den Danske Kirker i Paris.

Prinsesse Marie og prins Joachim
Prinsesse Marie er færdig med at kritisere familiens behandling af hende og Joachim og deres børn.
 Foto: Martin Høien

Og han tilføjede:

– Vi er på det rette spor.

Er faldet til ro

Dermed ser det ud til, at Joachim er rettet ind efter et par alvorlige samtaler med sin mor. For tidligere var det krasse ord, der kom ud af hans mund.

Prinsesse Marie
Marie spurgte nysgerrigt til de mange udstillede varer.
 Foto: Martin Høien

Han fortalte, at hans mor ikke havde informeret ham om beslutningen om titlerne, at forholdet til Frederik og Mary var dårligt, og om sin mor sagde han:

Det er også familie. Eller hvad vi nu vil kalde det.

Men nu er knasterne tilsyneladende blevet høvlet af, og det ser ikke ud til, at der kommer flere vilde udmeldinger fra Joachim, der formentlig ikke ønsker, at hans høje apanage pludselig bliver et samtaleemne.

Prinsesse Marie
Parret har formentlig allerede julepyntet lejligheden i Paris, men derfor var der alligevel meget, der lokkede.
 Foto: Martin Høien

Også prinsesse Marie, der er den af de to, der plejer at komme med flest bitre bemærkninger via sidebenene, er faldet til patten.

– Vi er nået videre, og vi som familie er enige om, at der skal være bedre kommunikation i fremtiden. Det er vi enige om, sagde hun til Billed-Bladet.

Bliver væk

Selv om parret nu er gået med til at signalere sammenhold i familien, så er der ikke meget, der tyder på, at Joachim, Marie og deres to børn vender tilbage til kongeriget.

Prinsesse Marie
Meget tyder på, at Marie skal skifte sit fædreland ud med et nyt land, når Joachim er færdig som forsvarsattaché i Paris.
 Foto: Martin Høien

Ifølge B.T. har Prins Joachim scoret nyt job.

Det nye job. Ja, det er noget længere væk fra Amalienborg. Det er nemlig i den amerikanske hovedstad Washington D.C.

Der er dog ingen tvivl om, at danskerne har fået et bedre forhold til Joachim i kølvandet på dronningens behandling, og da parret forleden lagde billeder på Instagram af familien i Paris, hvor de sad og heppede på Danmark i VM-kampen mod Frankrig, høstede de masser af rosende ord.

Selv om parret var til julebasar i Paris, har den lille familie planer om at tage til et andet land for at fejre jul, og her er Joachim så heldig, at han har sine ældste drenge med.

Sponsoreret indhold