Reality5. december 2022

Sofie-Mai afslører: Ikke sammen med Oliver Reves mere

“Ex on the Beach”-parret Sofie-Mai Kristensen og Oliver Reves er gået fra hinanden
Parret er gået fra hinanden som venner.
Parret er gået fra hinanden som venner.
 Foto: Gregers Overvad

Man plejer at kalde “Ex on the Beach” for et “knaldeprogram”, men en gang i mellem så rammer Amors pil i de luksuriøse omgivelser.

Det var det, der skete, da Sofie-Mia og Oliver fandt sammen, og kærligheden blomstrede, efter de kom hjem fra optagelserne af 7. sæson.

Men nu er det slut. Det bekræfter Sofie-Mia over for SE og HØR.

Nød året

– Det er rigtigt, vi ikke længere er kærester, fortæller hun.

Hun fortæller, at eksparret traf en fælles beslutning om at slutte det, fordi de var forskellige steder i livet. Men bruddet har været meget sobert.

– Vi har nydt vores år sammen, og vi er stadig gode venner med en kæmpe respekt for hinanden, siger Sofie-Mai og afslører, at de altid vil være en del af hinandens liv.

Kærligheden er brast mellem de to realitydeltagere.
Kærligheden er brast mellem de to realitydeltagere.
 Foto: Gregers Overvad

Skidehårdt

Og selv om det lyder som et dejligt brud, så er det hele ikke lige sjovt.

– Det er skidehårdt, og det er ekstra hårdt, når det hele er så offentligt, fortæller hun og afslutter:

– Jeg holder så meget af Oli, og han er virkelig verdens bedste fyr. Jeg er evigt taknemmelig for vores minder og alt vores tid sammen.

SE og HØR har forsøgt at kontakte Oliver Reves for at få en kommentar, men han er ikke vendt tilbage.

Sponsoreret indhold