Reality6. december 2022 (opd. 6. december 2022)

Elviras kæreste Milad til angreb: Storsviner "Diamantfamilien"

Milad Saadati skåner ingen i en ny udmelding, hvor han slår fast, at han er "total imod" tv-formater som "Diamantfamilien", som kæresten Elvira Pitzner og hendes familie jo er med i
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Elvira har haft Milad med til flere arrangementer med rød løber, men de to vil ikke stille op til billeder sammen.
 Video: Aller TV

- Jeg bruger den her platform til at promovere sundhed, sport, min profession og min forretning, indleder Milad Saadati en udmelding om "Diamantfamilien", som Elvira Pitzner og hendes familie er aktuel i for sjette sæson i træk.

Den iranske bokser ønsker ikke at blive associeret med TV 2-hittet om kæresten og svigerfamilien. Det er til trods for, at han har medvirket i flere afsnit af serien.

- Hvis du følger den her profil for at følge med i reality-programmer, så vil jeg sige, at jeg er total imod sådan nogle ting, og jeg vil ikke have, at mit personlige liv er på tv, eller at det bliver til et emne eller underholdning for andre mennesker, uden nogen form for værdi for pengene, slår Milad fast.

Udmeldingen kommer på Milads egen Instagram-profil, og her har bokseren de sidste par dage delt flere kryptiske citater, som mange på de sociale medier mener handler om Elvira.

Milad og Elvira
Elvira Pitzner står med et ben i hver lejr. På den ene side har hun Milad, som ikke kan lide hendes tv-livsstil og har et anspændt forhold til hendes familie. På den anden side står hendes mor og søstre, som bestemt ikke er fan af den iranske bokser.
 Foto: Lars H. Laursen, Mikael Rieck

Milad er træt af alt det drama, som kommer ud af "Diamantfamilien". I den nuværende sæson har seerne kunne se Elvira diskutere med sin mor Katerina og sin søster Thalia. De har ikke meget til overs for Elviras kæreste.

- Jeg går op i moral og værdier, og alt drama og alle fordomme imod mig er skabt ud fra folks personlige perspektiver ug ud fra, hvad de gerne vil tro, skriver Milad.

Ingen penge i det

Hvis man følger den Dubai-bosatte boksers Instagram-profil, vil man vide, at han ligesom Elvira godt kan lide at vise sit luksuriøse liv frem.

Penge betyder noget for Milad, og han slår fast, at han på ingen måde har lyst til at udstille sit privatliv. Slet ikke når han ingen penge får for det.

- Jeg har ingen interesse i at underholde jer for ingen penge. Jeres spørgsmål kan I sende til det samme tv-program, som skaber indhold og drama for at formindske andre udelukkende på baggrund af deres personlige had, frustration og usikkerheder, skriver han.

Diamantfamilien
Elviras mor Katerina og søstrene Thalia og Ophelia har alle delt deres holdning til Milad i den nye sæson af "Diamantfamilien". Og de er ikke glade for ham.
 Foto: Dan Mariegaard

Ud fra udmelding virker det til, at Milad har det enormt svært ved at leve med, at hans kæreste ofte figurerer i tv-programmer som "Diamantfamilien" og "Bare Elvira", hvor Elviras privatliv bliver lagt ud til offentligt skue.

Så hvis det er på baggrund af det, man følger ham på Instagram, så har Milad en klokkeklar besked.

- Hvis nogen følger den her profil for at følge med i et såkaldt reality-shows drama og disrespekt, så vil jeg slå fast, at showet bliver kaldt et show af en grund, skriver han og fortsætter:

- Jeg vil på det kraftigste opfordre til ikke at kontakt denne profil for at følge en specifik person eller drama. Jeg er ikke en skuespiller, og jeg ved ikke, hvordan man spiller skuespil.

Sponsoreret indhold