Kendte6. december 2022

Medie: Stjernerne fra "The Holiday" samlet igen til opfølger

Julefilmsklassikeren får en to'er
"The Holiday" udkom i 2006 og er gået hen og blevet en julefilmsklassiker. nbsp;
"The Holiday" udkom i 2006 og er gået hen og blevet en julefilmsklassiker.
 Foto: Mary Evans/Af Archive/Ritzau Scanpix

Hvis du er en af dem, der hvert år skal se "The Holiday", så er der godt nyt.

The Sun har nemlig opsnappet, at en to'er til den populære julefilm er i støbeskeen.

Ifølge det britiske medie er filmens oprindelige stjerner, Cameron Diaz, 50, Jude Law, 49, Kate Winslet, 47, og Jack Black, 53, klar til at tage endnu en tørn som parrene, der finder kærligheden under hjerternes fest.

– Planen er, at indspilningerne begynder næste år. Alle hovedrollerne er med, lyder det fra en kilde tæt på produktionen, der også tilføjer, at filmen kommer til at blive indspillet primært i Storbritannien og Europa.

I filmen, der er fra 2006, bytter to kvinder hjem under juleferien, og så sker der ellers ting og sager. Planen er, at vi her 17 år senere, stadig kommer til at følge parrene, der opstod under julefilmsklassikeren.

Sidste måned blev det også afsløret, at stjernerne fra "Love Actually" samles igen, så der er sandelig godt nyt til julefilmsfans.

Sponsoreret indhold