Den ukrainske ambassade i Danmark, der ligger i det centrale København, har modtaget en blodig pakke.
Det bekræfter Ukraines udenrigsminister, Dmitro Kuleba, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters. Også ambassaden i Rumænien har modtaget en lignende pakke.
Ukrainske ambassader over hele Europa har i de seneste dage modtaget tilsvarende blodige forsendelser. Her er der ankommet pakker med afskårne øjne fra eksempelvis grise og køer, som er gennemvædet af ildelugtende væsker.
Andre har modtaget brevbomber eller falske brevbomber. Endnu har ingen taget skylden for at have sendt pakkerne.
Det er over ni måneder siden, at Rusland indledte en krig mod Ukraine.
Ukraines udenrigsminister har tidligere spekuleret i, at Rusland står bag de blodige pakker.
Københavns Politi oplyser til TV 2, at man ikke modtaget en anmeldelse fra den ukrainske ambassade.