Limfjordstunnelen bliver tirsdag aften og nat spærret på grund af "en stor beredskabsøvelse".
Det skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie Twitter.
Tunnelen bliver brugt til en beredskabsøvelse fra klokken 19.00 til 05.00.
Mellem klokken 22.30 og 02.00 er begge tunnelrør spærret for trafik.
I den periode skal bilister køre via Limfjordsbroen, skriver politiet.
Nordjyllands Politi har desuden vedhæftet et billede til opslaget på Twitter med en rute fra Limfjordstunnelen hen til og over Limfjordsbroen.
Her skal man ifølge politiet i stedet køre ad Hjørringvej, Vesterbro, Øster Allé, Gasværksvej og Øster Uttrup Vej - alt efter hvilken vej man kommer fra.