Krimi6. december 2022

To mænd tiltalt: Solgte 14 millioner ulovlige cigaretter

Står det til anklagemyndigheden skal de to mænd idømmes en astronomisk bøde
To mænd er blevet tiltalt for at have solgt godt og vel 14 millioner ulovlige cigaretter.
To mænd er blevet tiltalt for at have solgt godt og vel 14 millioner ulovlige cigaretter.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltalte mod to mænd, der er mistænkt for at salg af mindst 13,9 millioner ulovlige cigaretter.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De to mænd er tiltalt for både salg og besiddelse med henblik på salg af cigaretter fra udlandet.

I tabt afgift repræsenterer cigaretterne en værdi på mindst 24,6 millioner kroner.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraffe samt bødestraffe på i alt 27,6 millioner kroner.

I alt er cigaretterne ifølge anklagemyndigheden blevet opbevaret i 695.773 falske cigaretpakker. Pakkerne har været brugt som emballage til cigaretterne.

Sagen er ifølge politiet en del af et større sagskompleks. Ud over de to omtalte er 26 personer blevet sigtet.

Sagen mod de to mænd begynder ved Retten i Sønderborg onsdag 7. december. Retten har foreløbig afsat 17 retsdage til sagen.

Sponsoreret indhold