Krimi11. december 2022

Grusom sag: Kidnappede gravid kvinde og skar hendes ufødte baby ud

Et par er mistænkt for at have kidnappet en gravid kvinde, der var otte måneder henne, for at stjæle hendes ufødte barn
Politiet mistænker de to anholdte for at stå bag kidnapningen af en højgravid kvinde, der senere blev fundet dræbt og med sin ufødte baby skåret ud af maven.
Politiet mistænker de to anholdte for at stå bag kidnapningen af en højgravid kvinde, der senere blev fundet dræbt og med sin ufødte baby skåret ud af maven.
 Foto: Politi

En forfærdelig sag har ramt Mexico.

Ifølge flere lokale medier er en 20-årig højgravid kvinde blevet kidnappet 30. november.

Herefter blev hun ført til et afsides sted, hvor politiet mener, at et mistænkt par skar kvindens mave op for at få hendes baby.

20-årige Rosa Isela Castro Vasquez var højgravid, da hun blev kidnappet. Kort tid efter blev hun fundet død, og hendes ufødte barn var blevet skåret ud af maven på hende.
20-årige Rosa Isela Castro Vasquez var højgravid, da hun blev kidnappet. Kort tid efter blev hun fundet død, og hendes ufødte barn var blevet skåret ud af maven på hende.
 Foto: Politi

Kvinden, der er blevet identificeret som Rosa Isela Castro Vasquez, døde af de voldsomme skader hun blev påført, da hendes ufødte baby blev skåret ud af maven på hende.

Det skriver People.

Politiet har siden anholdt en mand og en kvinde, Gonzalo og Veronica N, som de mistænker for at stå bag det brutale drab - de var ved deres anholdelse i besiddelse af en nyfødt baby.

Flere lokale medier rapporterer, at parret brugte de sociale medier til at lokke den afdøde kvinde i en fælde.

De skulle angiveligt have tilbudt den højgravide kvinde at forære hende en bunke babytøj.

Overvågningsvideo viser, hvordan det mistænkte par mødes med den gravide kvinde ude foran et apotek i byen Veracruz og får hende ekskorteret ind i en bil.

Ikke længe efter blev Rosa Vasquez fundet dræbt med det ufødte barn skåret ud af hendes mave.

Anklagemyndigheden i Mexico har siden meldt ud, at de mistænker de anholdte for at stå bag kidnapningen, og at de skulle have skåret babyen ud af maven på den afdøde kvinde.

Efter drabet skulle parret angiveligt have besøgt et hospital med en nyfødt baby, hvor de ikke kunne bevise, at barnet var deres.

Det er endnu uvist, hvordan de to anholdte forholder sig til de alvorlige anklager.

Sponsoreret indhold