Sport8. december 2022 (opd. 8. december 2022)

Rusland lader Brittney Griner slippe: "Prisen" for hendes frihed er en grusom bandit

Viktor Bout var en af verdens mest eftersøgte mænd, da han blev anholdt i Bangkok i 2008 for handel med våben - nu har USA sat ham på fri fod for at få basketstjerne hjem
Rusland fik i dag sin vilje og lavede en menneskehandel, der satte 55-årige Viktor Bout på fri fod. Den brutale våbenhandler er nemlig rigtig gode venner med banditterne i Putins regime.
Rusland fik i dag sin vilje og lavede en menneskehandel, der satte 55-årige Viktor Bout på fri fod. Den brutale våbenhandler er nemlig rigtig gode venner med banditterne i Putins regime.
 Foto: Saeed Khan/AFP/Ritzau Scanpix

Mens den amerikanske basketballstjerne Brittney Griner i disse timer er på vej hjem til USA efter at have været fængslet i Rusland i ni måneder, er en berygtet russer på vej i den modsatte retning.

Rusland har fået udleveret våbenhandleren Viktor Bout, som har siddet fængslet i USA i de seneste 12 år.

Bout var en af verdens mest eftersøgte mænd, da han blev anholdt i Bangkok i 2008.

Trods store protester fra russiske politikere blev han udleveret til USA i 2010. Her blev han idømt 25 års fængsel.

Brittney Griner blev en brik i et storpolitisk spil, da hun rejste til Rusland og blev fængslet i en meget banal sag om stoffer.
Brittney Griner blev en brik i et storpolitisk spil, da hun rejste til Rusland og blev fængslet i en meget banal sag om stoffer.
 Foto: Christian Petersen/AFP/Ritzau Scanpix

Ruslands regering har længe arbejdet for at få ham udleveret.

Den i dag 55-årige Viktor Bout menes at have haft tætte bånd til russiske efterretningstjenester, da han indledte sin karriere som våbenhandler i 1991, efter at Sovjetunionen var kollapset.

Bout, som angiveligt taler flere sprog flydende, havde gjort tjeneste i den sovjetiske hær. Han har blandt andet været udsendt til Angola, der siden blev et centralt land for hans illegale forretning.

Han formåede at få fat i en stor mængde billige våben, der var produceret i Sovjetunionen. Dem solgte han til kunder i Afrika, Asien og Sydamerika.

For det meste var kunderne stater eller grupper, der var omfattet af FN's våbenembargo.

Fra en base i De Forenede Arabiske Emirater opbyggede han en flåde på omkring 60 militærfly fra sovjettiden. Dem brugte han til at transportere våben til krigsherrer, oprørere og konfliktramte stater rundt om i verden.

Han var kendt og berygtet på grund af sine leverancer af våben til oprørsbevægelser verden over og fik tilnavnet "Dødens Købmand".

Han var villig til at sælge våben til næsten alle. Det omfattede militser i Sierra Leone, den militante islamistiske gruppe Abu Sayyaf i Filippinerne og Liberias brutale præsident Charles Taylor.

Taylor blev siden idømt 50 års fængsel ved en krigsforbryderdomstol i Haag.

Bout solgte også våben til Taliban-regimet i Afghanistan, samtidig med at han forsynede Talibans fjender i Nordalliancen med våben.

Viktor Bouts liv har været inspiration for Hollywood-filmen "Lord of War", der har Nicolas Cage i hovedrollen.

Sponsoreret indhold