Kendte10. december 2022 (opd. 10. december 2022)

Standupkomikeren Mette Lisby laver et kæmpe boligkup

Har sammen med manden købt en lækker lejlighed i Skodsborg billigere, end den tidligere ejer betalte for fire år siden
Det er i dette område i Skodsborg, at Mette Lisby og Jesper Bæhrenz Christensen nu flytter ind.
Det er i dette område i Skodsborg, at Mette Lisby og Jesper Bæhrenz Christensen nu flytter ind.
 Foto: Martin Høien/Skråfoto

LÆS OGSÅ: Brøndby-chef smider 70 millioner kroner for dansk ejendom

Det bliver nok aldrig helt det samme, som da de i Los Angeles ejede en 400 kvadratmeter stor luksusbolig med en vild udsigt over et nabolag, man får svært ved at slå herhjemme.

Men efter hjemkomsten til Danmark - 11 år efter udrejsen til USA - har kendisparret Mette Lisby, 54, og hendes radiomand Jesper Bæhrenz, 57, nu fundet sit et nyt hjem.

Det afslører aktuelle data fra Tinglysningen.

Det betyder, at tiden i den fremlejede lejlighed på Frederiksberg, som netop er blevet sat til salg, er slut.

Parret har i stedet købt en lækker lejlighed i Skodsborg et "kvalificeret stenkast" fra Øresund.

5.375.000 kroner har Mette og Jesper betalt for næsten 150 kvadratmeter bolig, fremgår det af skødet.

Og selvom stedet er betydeligt mindre og mere ydmygt end deres amerikanske drøm af et hus, kan de glæde sig over det kæmpe nedslag, de har fået i prisen.

Der er nemlig tale om et dødsbo efter den 90-årige hidtidige ejer. Kort efter hendes død blev lejligheden sat til salg for 9,4 millioner kroner, hvilket hurtigt viste sig at være alt for meget.

Boligen blev derfor pillet af markedet af de efterladte og igen sat til salg for et halvt år siden.

Nu til 8.995.000 kroner og løbende sat ned, indtil prisen i september ramte 5.795.000 kroner.

Med andre ord har Mette og Jesper ikke alene sparet 380.000 kroner på den senest forlangte pris. I forhold til den oprindelige pris i foråret, er der skåret over tre millioner kroner af.

Faktisk er prisen barberet så meget ned, at kendisparret har fået lejligheden for en halv million kroner mindre, end den nu afdøde kvinde betalte i 2018. Det må man da sige er et røverkøb!

Lejligheden er i øvrigt allerede overtaget af det travle par, der både laver film, radio og på andre måder sætter deres fingeraftryk på Danmarks kreative medielandskab.

Sponsoreret indhold