Drama til koncert: Kunstner hevet ned ad scene
Flere mennesker måtte gå skuffede fra en koncert med den 78-årige R&B-legende Patti Labelle i Milwaukee, USA. For midt under koncerten kom vagter ind på scenen for at hente hende ned.
Sangerinden var ved at tale til sine fans, da det hele noget abrupt blev afsluttet, da vagter tog fat i hendes arme og førte hende væk scenen.
Det skriver det lokale medie WTMJ-tv Milwaukee.
Imens alt det stod på, råbte hun selv overrasket “vent!“, men vagterne blev ved med at fuldføre deres arbejde.
Det viser sig dog, at der var en meget god grund til, koncerten stoppede før tid.
Politiet havde modtaget en bombetrussel mod stedet, og derfor skulle både musikere og publikum hurtigst muligt ud fra spillestedet.
Senere har politiet meldt ud, at der ikke blev fundet nogle sprængstoffer på stedet, og heldigvis kom ingen til skade under forløbet.
Optrådt i 60 år
Patti Labelle blev kendt i USA, da hun begyndte at optræde i 1960’erne. Hun slog først rigtigt igennem, da hun sammen med gruppen lavede hittet “Lady Marmelade” med gruppen Labelle tilbage i 70’erne.
Sangen blev for alvor kendt, da sangen kom med i filmen “Moulin Rouge”, hvor stjerner som Christina Aguilera, Pink og Lil’ Kim lavede en cover af nummeret i 2001.
Labelle har også vundet flere Grammy Awards og har deltaget i flere film og tv-programmer.