Reality12. december 2022

Pitzner i retten: Kan miste kørekortet

Sagen blev udsat for tre måneder siden, da Pitzner-søsteren ikke var forberedt - men mandag kan hammeren falde
Thalia Pitzner i selskab med sin familie. Mandag risikerer Thalia at miste sit kørekort, når hun skal i retten.
Thalia Pitzner i selskab med sin familie. Mandag risikerer Thalia at miste sit kørekort, når hun skal i retten.
 Foto: Dan Mariegaard

"Kør bil, når du kører bil."

Det slogan bør de fleste danskere med et kørekort efterhånden kende.

Men ikke alle overholder den gyldne regel - og det gælder tilsyneladende også Thalia Pitzner, der mandag skal en tur i retten.

Realitystjernen er nemlig tiltalt for at have benyttet sin mobiltelefon under kørslen, da hun 7. september sidste år klokken 13.25 kom susende på Køge Bugt motorvejen ved Ishøj i en varebil.

Om the Pitzner-sister har snakket i telefon eller knipset et par selfies under kørslen, er uvist.

Men det står dog fast, at lovovertrædelsen koster et "klip" i kørekortet, hvilket må siges at være problematisk i Thalias tilfælde - dem har hun nemlig allerede nogle stykker af.

På den baggrund fremgår det også af anklageskriftet, som SE og HØR har fået aktindsigt i, at der nedlægges påstand om frakendelse af Thalia Pitzners førerret ubetinget i seks måneder, da hun allerede har to "klip" i forvejen.

Kan journalisterne ikke gå ud?

Sagen skulle oprindeligt have været behandlet 7. september i år, men her mødte Thalia ifølge hende selv uforberedt op.

- Jeg er herinde på en uoplyst baggrund, sagde en tydeligt berørt Thalia Pitzner, da hun satte sig i vidneskranken tidligere på året.

Thalia følte sig ikke ordentligt oplyst, da hun var i retten for tre måneder siden. Mandag får hun chancen igen.
Thalia følte sig ikke ordentligt oplyst, da hun var i retten for tre måneder siden. Mandag får hun chancen igen.
 Foto: Dan Mariegaard

Den program-aktuelle søster havde nemlig ikke åbnet sin e-boks, hvorfor hun blev ringet op af Retten i Roskilde og fik besked på, at hun skulle møde op i retten.

Som sagt, som gjort.

Men realitystjernen følte sig alt andet end behageligt til mode, da hun kunne konstatere, at der sad tre journalister i retslokalet.

- Jeg vil gerne have, at der ikke er journalister til stede, det er meget ubehageligt, lød det grådkvalt fra sagens hovedperson.

Sagens dommer, Christian Ankerstjerne Rønneberg, afviste dog forespørgslen, da alle retsmøder i udgangspunktet er offentlige - medmindre der er god grund til andet.

En sådan grund kunne ikke findes i den her sag, og journalisterne kunne derfor overvære, at det lykkedes Thalia at få udsat sagen.

Hun havde nemlig ikke fået sig en forsvarsadvokat, hvilket hun ønskede.

Thalia og Elvira Pitzner. Diamantdøtrene har i flere år været aktuelle på TV. Måske søster er klar med et lift eller to, hvis Thalia mister kørekortet mandag ved retten i Roskilde.
Thalia og Elvira Pitzner. Diamantdøtrene har i flere år været aktuelle på TV. Måske søster er klar med et lift eller to, hvis Thalia mister kørekortet mandag ved retten i Roskilde.
 Foto: Dan Mariegaard

Men inden sagen blev udsat, viste det sig, at hun ikke var helt uforberedt alligevel.

- Jeg har også nogle papirer fra mit teleselskab, som jeg gerne vil vise retten, lød det fra Thalia Pitzner.

Det får hun dermed mulighed for senere i dag, når hun igen skal tage plads ved Retten i Roskilde mandag eftermiddag.

Diamant-moren var til gengæld helt uforberedt på sagen, for hun vidste slet ikke, at hendes datter muligvis kan miste sit kørekort.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Thalia om, hvordan hun stiller sig til anklagen mod hende.

SE og HØR vil være til stede i retten.

Sponsoreret indhold