Nyheder12. december 2022 (opd. 12. december 2022)

Du kan ikke ringe: Nedbrud hos TDC

Der er meldinger om nedbrud hos TDC, så kunder ikke kan foretage opkald
TDC er pt. lagt ned, og kunder kan ikke foretage opkald. 
TDC er pt. lagt ned, og kunder kan ikke foretage opkald.
 Foto: Ritzau Scanpix

OPDATERET KL. 13:58: TDC oplyser nu, at fejlen er lokaliseret og skulle være løst

OPDATERING: Det er igen muligt at bruge 112 ved akutte henvendelser igen

Downdetector melder, at der er nedbrud hos TDC.

Det har ikke været muligt at tilgå TDC's hjemmeside for at se status, og en 505-melding tyder da også på, at sitet er blevet bestormet af kunder, der ikke kan foretage opkald.

Jonas Sunn Torp, der er kommunikationschef i TDC, bekræfter over for Ritzau, at mobilnettet er nede.

Der er i skrivende stund ikke en tidshorisont for, hvornår mobilnettet er oppe igen.

Nedbruddet betyder, at nogle borgere ikke kan ringe til akuttelefonen på 1813, oplyser Region Hovedstaden på Twitter.

Regionen oplyser, at det gælder borgere, hvis telefon ikke kan ringe op, da selve akuttelefonen fungerer.

Også Sydøstjyllands Brandvæsen og Københavns Politi er ramt. Politiet i flere kredse skriver på Twitter, at der er problemer, når du ringer 112 eller 114.

– Brug i stedet en fastnettelefon, hvis du har mulighed for det, eller forsøg at låne en telefonen med en anden udbyder, skriver politikredsen.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed og smitteopsporingen kan man hverken lave eller modtage opkald.

Sponsoreret indhold