Krimi15. december 2022

Chokerende fund: Gravid kvinde i 8. måned lå dræbt i lejlighed

I forbindelse med en drabssag fandt politiet en uhyggelig overraskelse, da de ville anholde en mistænkt morder
Politiet mistænker 31-årige Torrey Moore for at stå bag drabet på en 61-årig tankpasser - i forbindelse med efterforskningen fandt de mandens gravide kæreste død i deres fælles hjem.
Politiet mistænker 31-årige Torrey Moore for at stå bag drabet på en 61-årig tankpasser - i forbindelse med efterforskningen fandt de mandens gravide kæreste død i deres fælles hjem.
 Foto: Politi

Politiet gjorde i sidste uge et skræmmende fund, da de ville anholde en mistænkt drabsmand.

Hvad der startede som en forholdsvis almindelig anholdelsesaktion endte nemlig med at afsløre liget af en gravid kvinde.

Det skriver nbcnews.com.

Politiet mistænkte 31-årige Torrey Moore for at stå bag drabet på en 61-årig tankmedarbejder.

Da de ville skride til anholdelse af den mistænkte morder fredag, dukkede der dog en grim overraskelse op i hans hjem.

For mandens gravide kæreste, der ifølge ham var otte måneder henne, lå nemlig død i lejligheden.

Det havde hun ifølge politiet gjort i længere tid, viste hendes efterhånden nedbrudte lig.

I forbindelse med anholdelsen fortalte Torrey Moore politiet, at han omkring en måned tidligere havde været i et skænderi med kæresten, der ledte til hendes død.

Skød og dræbte tankpasser

Ifølge politiet skød og dræbte Torrey Moore den 61-årige tankpasser Ayalew Wondimu torsdag eftermiddag.

Efter et skænderi på tankstationen Shell i Silver Spring, Washington, USA, trak Moore angiveligt en pistol og skød tankpasseren flere gange i brystet.

Ayalew Wondimu blev erklæret død på stedet.

I forbindelse med efterforskningen af drabet ledte det politiet på sporet af Torrey Moore, og de fik herefter en ransagningskendelse til hans hjem i Silver Springs.

Her gjorde politiet det forfærdelige fund af mandens afdøde, gravide kæreste, som de mener boede på adressen.

Torrey Moore blev herefter anholdt og sigtet for manddrab og besiddelse af et skydevåben.

Det er endnu uvist, hvordan han stiller sig til de alvorlige anklager.

Sponsoreret indhold