Far blev Thalia Pitzners redning i retten – for nu
Thalia Pitzner er for nyligt blevet single, men det var hun ikke meget for at snakke om, da SE og HØR mødte hende tidligere i år.
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
Thalia Pitzner og hendes forsvarer forsøgte gentagne gange at få både lukkede og dobbeltlukkede døre i en ellers simpel færdselssag i dag i Retten i Roskilde.
Grunden skulle blandt andet være at beskytte et særligt vidne. Nemlig Thalia Pitzners far, der ifølge hende skulle have været i bilen, inden hun blev stoppet og anklaget for at have brugt sin mobil under kørslen.
Inden indkaldelsen af Thalias far, Hans Helmgaard Kristiansen, blev forsvaret dog i tvivl om, om de fortsat ville bruge ham som vidne.
Han var ellers til stede i retsbygningen, hvor han iført sorte jeans og en militærjakke opholdt sig foran retssalen, som han altså aldrig kom ind i for at vidne.
Forsvaret endte med at droppe at få ham ind som vidne, nu hvor det ikke lykkedes at få lukket dørene. Men på det tidspunkt havde sagen taget så lang tid, at den ikke kunne nå at blive færdiggjort.
Trak tiden
Sagen i dag skulle have taget en halv time, men med alle de anmodninger om at få pressen sendt ud eller udskudt sagen, var tiden til sidst trukket så meget, at anklageren simpelthen ikke kunne blive længere, og sagen blev derfor udskudt.
Vi må altså vente med at få svar på, om Thalia fremover må blive kørt af sin far, når hun skal nogen steder.
Og hvis hun skifter mening, og alligevel gerne vil have sin fars hjælp i retten, når sagen genoptages, skal hun på ny indsende en anmodning til retten.
Læs mere fra dagens retsdrama herunder: