Ny mand: Mathilde Gøhler er kommet videre efter bruddet
SE og HØR kan nu afsløre, at hun i stedet har fundet sammen med forretningsmanden Silas Ystrøm.
Overfor SE og HØR bekræfter turtelduerne, at de er kærester, men at de ikke har yderligere kommentarer til forholdet.
Men selv om de er gået stille med dørene i et stykke tid, er Mathilde nu begyndt at tagge Silas med hjerter på Instagram. Forleden løftede hun en lille flig af sine følelser for ham, da hun i sin story smed et par hjerter efter ham.
Og de to har let ved at mødes. Silas’ kontor ligger kun to husnumre fra, hvor Mathilde Gøhler bor i det indre København, så måske de to tilfældigt er stødt på hinanden på gaden, hvorefter sød musik opstod.
I offentligheden er Silas Ystrøm et ubeskrevet blad, men han er 34 år og tidligere bryder og driver flere succesfulde forretninger sammen med sin bror, Kuno, som han er vokset op sammen med på Lolland.
Læs alt om deres spirende forhold i denne uges SE og HØR, der udkommer onsdag.