Sisse Fisker: Havde svært at blive gravid
Det er ikke altid så nemt at lave ønskebarnet. Det oplever mange par - blandt andet tv-pigen Sisse Fisker og hendes kæreste Sune.
De mødte hinanden under en regnfuld Skanderborg Festival i 2006, og det stod hurtigt klart, at det skulle være dem - for resten af livet. Men Sisse Fisker fortæller til ugebladet Søndag (link fjernet), at familieforøgelsen lod vente på sig.
Læs også: Pivfrække Sisse Fisker
En dag kom en læge med en overraskende udmelding. Han sagde til Sisse, at det kunne være, hun skulle prøve at løbetræne lidt mindre. På det tidspunkt var hun i superform og havde gennemført flere maratonløb.
Og efter lidt tid var Samuel på vej. Ikke nok med det: Knap var Sisse tilbage på "Aftenshowet" efter sin barsel, før hun kunne meddele, at hun var gravid igen.
- Det kom bag på os selv. Første gang tog det 100 år at lave en baby. Anden gang skulle der bare en juleferie til, siger hun til Søndag.
Læs også: Sisse Fisker mistede formue
Sisse er med til at dække OL, der går i gang lige om lidt. Og når idrætsbegivenheden er overstået, vender hun tilbage til "Aftenshowet".
Læs hele interviewet her (link fjernet)