Kendte13. december 2022 (opd. 15. august 2023)

Så mange par fra "Landmand søger kærlighed" er stadig sammen

For nogle af landmændene lykkedes det rent faktisk at finde kærligheden efter at have datet på landsdækkende tv
Lene Beier har igennem ni sæsoner ført mennesker sammen. 
Lene Beier har igennem ni sæsoner ført mennesker sammen.
 Foto: Anders Brohus/Tv2

Med det populære datingprogram “Landmand søger kærlighed” på skærmen i 2023 med dets 10. sæson, er det med nye landmænd, der leder efter den eneste ene med hjælp fra Lene Beier.

For en del af de bejlende landmænd har de ikke held med at finde deres person, mens det for nogen lykkes at finde den ægte kærlighed – og for nogle endda en familieforøgelse.

En artikel fra Tv2 har samlet de ni par, der stadig er sammen, efter de datede på landsdækkende tv. Sammen har de fået hele otte “landmandsbørn”.

Partner bytte

Den første sæson af programmet kom i april 2015. Efter optagelserne havde tre af de fem landmænd fundet en kæreste.

Men som tiden er gået, er der kun et enkelt par, der stadig er sammen i dag. Nemlig Sigrid Jensen, der faldt for landmanden Ole.

Sigrid på 34 faldt for Ole på 44.
Sigrid på 34 faldt for Ole på 44.
 Foto: Ken Richter

I den efterfølgende sæson var der ingen af de par, der fandt sammen, som er sammen den dag i dag. Til gengæld var Søren Frederiksen heldig at finde kærligheden efterfølgende med en af de andre deltagere.

Henriette Gaardsdal Jensen havde i programmet datet minkavleren Thomas Malmkjær, og da alle tre var med til Reality Awards, opdagede Thomas, at kemien mellem Henriette og Søren var unægtelig.

Nu er Søren og Henriette gift, og sammen har de et barn.

Søren fandt ikke kærligheden i programmet, men efterfølgende ramte amors pil. 
Søren fandt ikke kærligheden i programmet, men efterfølgende ramte amors pil.
 Foto:Flemming Jeppesen

Blandede bolsjer

I tredje sæson endte Vibeke Dysted Nielsen, der til dagligt kaldes Vibse, med at finde sammen med Michael Hansen. Hun og hendes 5-årige søn flyttede ind hos Michael, og efterfølgende har parret fået to børn mere.

Morten og Vibse til Reality Awards 2017.
Morten og Vibse til Reality Awards 2017.
 Foto: Birger Storm

Den fjerde sæson var ikke i kærlighedens tegn, og Tv2 nævner ikke noget par fra den sæson, der stadig er sammen den dag i dag.

Til gengæld endte Niels Kjær Sørensen og Katrine Skøtt med at finde sammen. Da programmet sluttede, var de ikke kærester, men de holdt kontakten, og den dag i dag kalder de sig for kærester.

Niels Kjær fra femte sæson af "Landmand søger kærlighed".
Niels Kjær fra femte sæson af "Landmand søger kærlighed".
 Foto: Lars Aarø

Matchende leopardsæt

Et af de mest eksponerede realitypar må være Jørgen Pahus og Kirsten Marie Skaarup. Hun vandt ham over med dans og flirt igennem hele programmet.

De to bjergtog alle gæsterne, da de dukkede op til Reality Awards i matchende leopardsæt, da de modtog prisen som “Årets par”.

Til Reality Awards 2018 løb parret Jørgen og Kirsten med meget af opmærksomheden - og de vandt da også en pris. 
Til Reality Awards 2018 løb parret Jørgen og Kirsten med meget af opmærksomheden - og de vandt da også en pris.
 Foto: Hanne Juul

I dag bor de sammen i Holsted.

Frygtelig ulykke

I slutningen af femte sæson giver landmanden Thomas Bertram Nicoline en gave. Ud af lommen hev han en tom ringæske, der skulle vise, at han var meget glad for hende og håbede, hun med tiden ville flytte hjem til ham.

Parret fandt samen og i sommeren 2019 blev de gift. Efter de fik de sammen datteren Marie i januar 2020.

Familien oplevede dog den ultimative tragedie, da deres datter døde efter en traktorulykke på deres gård i 2021.

Thomas og Nicoline sammen med deres søn Svend. 
Thomas og Nicoline sammen med deres søn Svend.
 Foto: Lars Horn

Efterfølgende har Marie dog fået en lillebror, der hedder Svend, og Thomas og Nicoline er nu forældre til to.

Bryllup og barn

Kirkeklokkerne har også ringet i den syvende sæson af programmet, hvor Stine Marthine Pedersen fandt sin unge Niels Pors.

Selv frygtede hun aldersforskellen på fem år, men det viste sig, at der ikke var noget at frygte. Parret er den dag i dag gift og venter barn sammen til næste år.

Stine og Niels er på tre år flyttet sammen, blevet gift og venter nu barn. 
Stine og Niels er på tre år flyttet sammen, blevet gift og venter nu barn.
 Foto: Hanne Juul

Blandt sidste sæsons er der også to par der er still going strong.

Leif Olsen kunne næsten ikke holde tårerne tilbage i programmet, men heldigvis var det glædestårer, da ham og Tina Lindstrøm fandt sammen. De bor sammen den dag i dag.

Kemien slog gnister mellem Tine og Leif i sidst sæson af "Landmand søger kærlighed".
Kemien slog gnister mellem Tine og Leif i sidst sæson af "Landmand søger kærlighed".
 Foto: Søren Jul Lamberth

Derudover var der vinbonden Claus Simonsen, der en aften med tandpasta om hele munden fik placeret et kys på Nicoline Knudsen, hvorefter det hele slog gnister.

De planlægger at flytte sammen på Claus’ gård inden længe og drømmer begge om at få børn begge.

Nicoline faldt for vinbonden Claus.
Nicoline faldt for vinbonden Claus.
 Foto: Lars H. Laursen

Sponsoreret indhold