Kendte13. december 2022

Dua Lipa dater rapper Jack Harlow

"One kiss"-sangerinden Dua Lipa dater tilsyneladende rapperen Jack Harlow, der har lavet en sang om hende
Dua Lipa dater Jack Harlow
Dua Lipa dater Jack Harlow.
 Foto: MEGA/AFP

One kiss is all it takes – falling in love with me.

Sådan synger Dua Lipa i et af sine allerstørste hits. Og der skulle nok heller ikke meget mere til, før den celebre sangerinde fik scoret sin nye flamme.

Hun dater nemlig kollegaen Jack Harlow, som er en amerikansk rapper, der i foråret udgav et nummer netop kaldet "Dua Lipa".

Det skriver Page Six.

Parret talte sammen i forbindelse med udgivelsen af albummet med nummeret "Dua Lipa" på, hvor hun sagde god for udgivelsen, og for nylig mødtes de to stjerner så og blev efter sigende vilde med hinanden.

– Efter at have mødt den charmerende rapstjerne til Variety Hitmakers Brunch i Los Angeles i November, er hun blevet ret vild med den charmerende rapper, og vi har fået at vide, at de har talt sammen konstant siden da, skriver mediet.

– Han var meget interesseret i hende og ville gå hårdt efter hende, siger en insider, der tilføjer, at Jack Harlow fløj til New York efter en optræden fredag for at mødes med Dua Lipa.

Her var de to på frokostdate lørdag, hvor de gjorde sig umage med at komme og gå fra restauranten uden at blive set sammen.

Sponsoreret indhold