Medie: Den nye regering vil lægge helligdag i graven
Med en ny regering risikerer danskerne at miste en helligdag.
Det erfarer Børsen, der kan fortælle, at en mindre helligdag om året indtil sent i forløbet har været et element i regeringsforhandlingerne.
Helligdagen, vi muligvis står til at miste, er St. Bededag. Den falder altid på den fjerde fredag efter påske, og Danmark er det eneste sted i verden, der har sådan en helligdag. St. Bededag er én af i alt 11 helligdage i Danmark.
En kilde tæt på regeringen bekræfter over for Ekstra Bladet, at St. Bededag står til at blive lagt i graven.
Indtil i går aftes var det ifølge avisen stadig en del af skitsen til regeringsgrundlaget.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil afskaffelsen af helligdagen giver 8.000 ekstra personer i arbejdsudbud. Det er en del af de 25.000, som ifølge flere kilder har været et vigtigt punkt i regeringsforhandlingerne.