En tragedie bragte dem sammen: Her er Messis kærlighed
Ægteskab og tre børn.
Sådan lyder den glædelige situation for Lionel Messi og hans kone Antonela Roccuzzo i dag.
Men historien om deres kærlighed startede for mange år siden.
Nærmere bestemt i hjembyen Rosario i Argentina, da fodboldstjernen var bare fem år gammel.
De mødte hinanden igennem Roccuzzos fætter, Lucas Scaglia, der også kendte Messi.
De to spillede fodbold sammen og gjorde det op igennem ungdomsrækkerne.
De mødtes, da Messi besøgte Scaglia, og Antonela Roccuzzo var til stede.
De to blev hurtigt tætte venner.
Sådan startede deres relation, og deres tætte venskab fortsatte, indtil Messi som 11-årig blev hentet til Barcelonas ungdomsakademi.
De to venner måtte skilles og bo langt fra hinanden.
Messi levede sin drøm og brød tidligt igennem i Barcelona.
Men hjemme i Rosario skete en tragedie.
Antonela, der var begyndt at læse til tandlæge, mistede sin bedste ven i et trafikuheld.
Da Messi fik beskeden, tog han det første fly hjem til Argentina.
Messi var der for Antonela, da hun havde brug for det.
De efterfølgende år begyndte de to at se mere til hinanden, og Antonela valgte at frykke teltpælene op og flytte til Barcelona.
I 2009 gik de ud offentlig med deres forhold.
I 2012 fik de deres første søn Thiago, og tre år senere fik de sønnen Mateo.
I 2017 giftede de to sig hjemme i Rosario foran næsten 300 gæster.
Året efter kom deres tredje søn Ciro til verden.
I dag bor parret i Paris, hvor Messi spiller for storklubben PSG.
Antonela Roccuzzo og de tre sønner har været på plads på tribunerne i Qatar ved VM.
På søndag spiller Messi finale ved VM.