Vild gestus: Hakim Ziyech donerer gigabeløb til fattige i hjemlandet
De har overrasket alle ved dette VM.
Marokkos præstation har fået folk verden rundt til at holde med dem.
Det glæder ikke mindst i hjemlandet, hvor befolkningen er i ekstase.
En af stjernerne, der får hjemlandet til at gå i spåner, er Chelsea-spilleren Hakim Ziyech.
Nu får hans ageren uden for banen ligeledes folk i hjemlandet til at elske ham endnu mere.
Stjernen har besluttet ikke at putte en eneste af kronerne fra VM-bonussen i egen lomme.
De skal nemlig alle gå til fattige i hjemlandet. Det skriver Bild.
Det er den marokkanske journalist Khaled Beydoun, der beretter, at Ziyech intet beholder selv.
I stedet skal omkring 2,3 millioner kroner doneres til økonomisk ramte i Marokko.
Ifølge Bild skyldes Ziyechs vilde gestus, at han selv er vokset op som den yngste af syv børn under trange kår.
Hakim Ziyech og resten af de marokkanske landshold spiller VM-semifinale onsdag aften klokken 20.00.