Sport16. december 2022

Argentinske WAGs kommer med vildt løfte: Det gør vi, hvis I vinder

Der er også noget på spil for koner og kærester, når Argentina spiller VM-finale mod Frankrig på søndag
De argentinske koner og kæreste samlet i Qatar. 
De argentinske koner og kæreste samlet i Qatar.
 Foto: Instagram @rocioesposito

Der er så umådeligt meget på spil for Argentina på søndag.

VM-trofæet skal uddeles, når sydamerikanerne møder Frankrig i VM-finalen, i det der bliver Lionel Messis sidste VM-kamp nogensinde.

Men det er ikke kun spillerne, der har noget på spil. Det har deres koner og kærester også.

De har nemlig givet hinanden, og nu også resten af verden, et løfte.

Et løfte om, at hvis Argentina vinder VM, så skal de alle have lavet matchende tatoveringer.

Det er Lisandro Martinez' kæreste Muri Lopez, der, ifølge The Sun, fortæller, at alle koner og kærester har indgået den vilde aftale.

Aftalen skulle være indgået, imens de alle har været ude og spise sammen i Doha.

- Til middagen besluttede vi, at hvis alt går godt, så vil vi have en fælles tatovering for at hylde dette historiske øjeblik, udtaler Muri Lopez.

Nu handler det jo så i første omgang om at finde ud af, hvilket motiv der skal tatoveres. Og det kan være svært at blive enige om, når man er så mange.

- VI har ikke besluttet os for, hvad vi skal have tatoveret, hvis det sker. Folk vil have forskellige ting.

Et af motiverne, der blev foreslået, var VM-pokalen, men det var vist ikke alle, der var lige store fans af den idé.

Det bliver al sammen kun et tema, hvis det lykkes Messi og co. at slå Frankrig på søndag og blive verdensmestre.

Sponsoreret indhold