Anders Hemmingsen har fået en kæreste: Nu viser han hende frem
Det var en storsmilende Anders Hemmingsen, der forleden afslørede over for SE og HØR, at han igen har fundet kærligheden.
Det gjorde han til gallapremieren på “Avatar: The Way of Water”.
Den røde løber og alle pressens spørgsmål klarede han alene, men han kunne altså afsløre, at han ikke ville blive ensom i biografmørket.
- Det er én, der står heromme bagved, som ikke er så meget til alt sådan noget her, forklarer Hemmingsen om pressecirkusset til en gallapremiere.
Men nu får vi alligevel lov til at se giraffen, for på Facebook viser han sin nye kærlighed frem.
- Jeg har sgu fået en kæreste, skriver han til et billede af sig selv siddende tæt med sin nye hjertenskær.
Hendes navn er Ninni Kjær, og til premieren afslørede Hemmingsen, at hans nye pige var en yogapige.
- Vi har det rigtig godt. Hun er yogapige. Det er meget godt at prøve det, lyder det begejstret fra internetpersonligheden, der blev single i sommer og altså igen har fundet kærligheden.
- Hendes selvironi omkring det, hun laver. Jeg kan jo ikke li' de her blogger/yogapiger. Men alligevel tænker man: "Hun er skøn!", tilføjede han som svar på, hvad han var faldet for.