Reality24. december 2022

I krig om døtrene: Tog pigerne med til Tyskland

Realitystjernen og on/off-kæresten Mikkel Skelskov ligger fortsat i åben kamp om forældremyndigheden over deres piger
Mikkel Skelskov og Amalie Szigethy
31-årige Amalie Szigethy og on/off-kæresten Mikkel Skelskov har sammen døtrene Josephine og Hannah på hhv. seks og to år. De er nu taberne i forældrenes kolde krig om forældremyndigheden.
 Foto: Lars H. Laursen

Nu er temperaturen i forholdet imidlertid styrtdykket til langt under frysepunktet.

Mandag formiddag mødte Amalie og Mikkel således op i Familieretshuset i København, hvor en midlertidig afgørelse om on/off-parrets døtres bopæl skulle træffes.

Her var det en tydeligt mærket Amalie, som flankeret af sin advokat ankom op for at slås for sine børn.

Først blev Mikkel Skelskov kaldt ind og bagefter Amalie.

Mikkel gjorde udtrykkeligt klart, at han ikke havde lyst til at udtale sig, da han efter en times møde forlod matriklen.

Mikkel Skelskov
En time efter sin ankomst var det en ærgerlig Mikkel Skelskov, som mandag formiddag forlod Familieretshuset. Han udtrykte klart, at han ikke havde lyst til at udtale sig om sagen.
 Foto: Martin Høien

Heller ikke Amalie havde lyst til at udtale sig.

– Nu skal de se på det hele efter de regler, der nu gælder for familiesager, og det starter i Familieretshuset, og begge parter bar bedt om midlertidig afgørelse, og det kommer der af en eller anden art.

Det eneste der i virkeligheden er interessant, er, hvordan de unger har det.

Og det er noget, de (myndighederne, red.) vil være opmærksomme på, lød det fra hendes advokat.

Amalie Szigethy havde ikke lyst til at udtale sig, men hendes mor Lotte Kejser er ved godt mod efter mødet.

– Vi er fortrøstningsfulde, sagde hun til SE og HØR.

Tog døtrene på juleferie

Onsdag i sidste uge tog familiedramaet mellem Amalie og Mikkel sin begyndelse.

Amalie Szigethy
– Nu skal de se på det hele efter de regler, der nu gælder for familiesager, og det starter i Familieretshuset, og begge parter bar bedt om midlertidig afgørelse, og det kommer der af en eller anden art, lød det fra Amalies advokat efter mødet.
 Foto: Martin Høien

Over for SE og HØR gjorde Mikkel det klart, at han synes, det er synd for børnene, at de skal skifte skole og vuggestue for fjerde gang på et år, hvorfor han ikke bakker op om Amalies beslutning.

Den svindeldømte far hentede derfor pigerne onsdag formiddag, kort efter Amalie havde afleveret dem i skole og vuggestue.

Herefter satte han kursen sydpå – uden at aftale det med Amalie forinden.

Børnene bliver her

Ifølge Amalies mor havde Familieretshuset stillet Mikkel det ultimatum at vende tilbage til Danmark senest fredag klokken 12 – ellers ville han miste forældremyndigheden, som han indtil nu har delt med Amalie.

Fredag landede Mikkel, Josephine og Hannah så i Københavns Lufthavn, men selv om Amalies piger igen fik dansk jord under fødderne, udeblev genforeningen.

Amalie har søgt om tvangsudlevering af sine to børn, mens begge forældre nu også kæmper med næb og kløer for at få den fulde forældremyndighed over deres to børn.

Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov
I september smilede lykken til det stormombruste par, men den varede kort. Nu ligger de to i åben krig med hinanden.
 Foto: Lars H. Laursen

Nu er det op til Familieretshuset at træffe en beslutning, der skal tilgodese de helt store tabere i denne sag: Josephine og Hannah.

Ved redaktionens slutning havde Amalie fortsat ikke set sine piger siden hun afleverede dem om morgenen, onsdag den 14. december.

Sponsoreret indhold