Nyheder21. december 2022
IKEA tilbagekalder stol: Kan forårsage skade
Den svenske møbelgigant tilbagekalder en stol, da understellet kan gå i stykker og forårsage fald eller personskade
Af Maria Hoang
Har du denne stol stående ved skrivebordet, skal du omgående stoppe med at bruge den.
Foto: IKEAHar du en skrivebordsstol stående fra IKEA, skal du nok lige læse med her.
Den svenske møbelgigant oplyser i en pressemeddelelse, at en skrivebordsstol med navnet ODGER i farven antracit tilbagekaldes.
Tilbagekaldelsen skyldes, at det stjerneformede understel, som bærer hele stolen, kan gå i stykker, hvilket kan forårsage fald eller personskade.
Det anbefales, at man stopper med at bruge stolen og leverer den tilbage, hvor den er købt.
De tilbagekaldte stole har datostempler 22-21, som er indgraveret under sædet til venstre.