Kendte23. december 2022

Clement Kjersgaard scorer nyt job

Den kendte tv-vært hopper tilbage til radioen efter næsten tre årtiers pause
Tv-værten Clement Kjersgaard får nyt radioprogram.
Tv-værten Clement Kjersgaard får nyt radioprogram.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den kendte tv-vært Clement Kjersgaard har fået nyt job.

Det skriver han på Twitter, hvor han samtidig afslører, at der er tale om et nyt radioprogram, selvom han ikke har lavet radio, siden han var teenager.

Ifølge den 47-årige kendis er der tale om en slags "søndagsavis i flere sektioner", som vil blive sendt fra 14-16 på DR P1 hver søndag fra 1. januar.

Programmet får titlen "Akkurat".

Til B.T. uddyber Clement Kjersgaard og fortæller, at det nye program får en første og en anden sektion ligesom den almindelige søndagsavis i fjernsynet.

Den første time kommer til at handle om dansk politik, mens den globale dagsorden vil blive gransket i den anden time.

- Det var jo interessant at gå tilbage til det at lave radio, siger den kendte tv-vært til avisen og fortsætter:

- Og så fik jeg denne her idé i efteråret, fordi jeg simpelthen synes, der er så meget at snakke om, diskutere og dække – både i forhold til dansk politik, men også i forhold til det globale billede.

Han fortæller videre, at det er planen, at der som minimum kommer fem gæster i studiet hver eneste udsendelse, og at det i starten af året vil blive en række partiledere.

Sponsoreret indhold