Kendte26. december 2022

Malte Ebert afslører: Han er single

Ifølge sangeren handler hans nye single om den svære tid, efter han og kæresten er gået fra hinanden
Malte Ebert er blevet single
Den 28-årige sanger Malte Ebert danner ikke længere par med influenceren Sophie.
 (Foto: Thomas Laursen)

Malte Ebert, der blev kendt som Gulddreng, men nu skriver sange under sit eget navn, har afsløret, at han ikke længere er i et forhold.

Det gør han i et opslag på Instagram.

For det har været et godt år for 28-årige Malte Ebert i forhold til karrieren, men i privatlivet, har det ikke været nemt, lyder det fra sangeren.

Nu har han valgt at indvie sine følgere og fans i tankerne bag at fortælle om den svære tid.

- Jeg er blevet kontaktet af flere journalister, der ville have bekræftet, at jeg ikke længere er i et forhold, men det har jeg hverken haft overskud eller lyst til at gøre, skriver han.

Men i anledning af, at hans nye single er udkommet anden juledag, så har han alligevel vovet pelsen og åbnet op.

- På samme tid føles det også underligt ikke at dele, når det blandt andet er det min nye sang handler om: At have det svært og være bange for fremtiden, men samtidig om, at der er håb forude.

- Det hele skal nok blive bedre; men hvornår, skriver han og afslører lidt af teksten på det nye single "Måske til næste år".

Malte Ebert var i mange år kærester med smukke Sophie Lundsfryd, men de to danner altså ikke par længere.

Sponsoreret indhold