Kendte28. december 2022 (opd. 28. december 2022)

Folkeejet fylder 75: Hip hip hurRavn!

Rollen som den politisk engagerede jernbanearbejder i “Matador”gjorde Kurt Ravn til den stjerne, han stadig er i dag
Kurt Ravn
“Røde” blev den hvide.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Her er ugens horoskop

Skuespiller Kurt Ravn fylder 75 år i morgen den 29. december.

Og manken har med alderen forvandlet sig, så den nu lyser op i kridhvid kulør.

Kurt Ravn og Elin Reimer
TV- serien Matador - afsnit 9:24 Røde og Laura synger sammen -
 Foto: All Over Press Denmark

Den ene spilled' banjo …

… den anden mandolin, den tredje af harmonikassen trak så sære hvin …”, sang Kurt Ravn i rollen som Lauritz Jensen, af venner kaldt “Røde”, i alletiders danske tv-serie “Matador”.

Bl.a. over for Laura, spillet af Elin Reimer.

Serien blev optaget i årene 1978-1982, og er siden blevet genudsendt på DR et utal af gange. Kurt Ravns popularitet fra dengang har hængt ved lige siden.

Parodi på Schlüter

Revy har han også bedrevet, og mange kan nok huske skuespillerens uforglemmelige parodi på tidl. statsminister Poul Schlüter i Tivoli Revyen i 1986.

Kurt Ravn og Tommy Kenter
Kurt Ravn som statsminister Poul Schlüter og Tommy Kenter som Fru Christoff i 1986.
 Foto: Aller Media DK

Den første musicalstjerne

Ravn er også kendt og elsket for sin vidunderlige sangstemme, som han stadig forkæler publikum med – her i december har han sunget julekoncerter med stor succes.

Da den første musicalfeber ramte Danmark i 1990’erne, var det Kurt Ravn, som sang de store hovedroller, bl.a. i “Les Misérables”, “Chess” og “Atlantis”.

Kurt Ravn
Kurt har også lagt stemme til en god portion Disney-film.
 Foto: Aller Media DK

Overlevede tsunamien

På mirakuløst vis overlevede Kurt og hans hustru Annette Ravn begge den forfærdelige tsunamikatastrofe i Thailand i 2004.

Parret var på ferie i Khao Lak, da de enorme vandmasser ramte.

Kurt og Annette blev fanget midt i tsunamien, der skilte to ad, og Kurt blev skyllet ind i et lukket garageanlæg af vandmasserne.

På mirakuløst vis overlevede både Kurt og hans hustru Annette Ravn den forfærdelige katastrofe.
På mirakuløst vis overlevede både Kurt og hans hustru Annette Ravn den forfærdelige katastrofe.
 Foto: Jeppe Michael Jensen

– Jeg var sikker på, det var slut. Men jeg overlevede, og det gjorde min hustru Annette også. Vi havde opgivet at finde hinanden i live.

Men efter halvandet døgn fik jeg besked fra hendes børn i Danmark om, at hun havde ringet hjem, har Kurt Ravn tidligere fortalt til Familie Journal.

Traktorulykken

Det var folkekære Kurt Ravn, som sad bag rattet på den gamle traktor, der under optagelserne til “Far til fire” i 2014 gled ned ad et dige og ramte kollegaen Bodil Jørgensen, 61.

Kurt Ravn, Bodil Jørgensen, Giacomo Campeotto og Jesper Asholt
Selv om han ingen skyld havde i ulykken, sad det stadig tungt i Kurt Ravn.
 Foto: ASDA Film/Ilse Schoutteten

Som ved et mirakel overlevede Bodil, selv om hun brækkede alle sine ribben og fik store skader på lever og nyre.

Selv om han ingen skyld havde i det, sad det stadig tungt i Kurt Ravn.

– Det var mig, der kørte den lortetraktor, og selvfølgelig havde jeg da skyldfølelse bagefter. Det tror jeg, at alle ville have haft.

Bodil var jo lige ved at dø. Det, der skete, er noget, der bare ikke må ske.

Produktionen fik en kreativ idé uden at konsultere stuntfagfolk, og det gik som bekendt helt galt. Sådan noget er det frygteligt at være en del af, forklarede Kurt Ravn til Ekstra Bladet i 2016.

Mit sprudlende efterår

Trods sin modne alder har den populære herre stadig godt gang i karrieren.

– Jeg står nok i mit sprudlende efterår. Jeg mangler ikke arbejde, og det er fantastisk dejligt!

Kurt Ravn
Senest har man kunnet opleve den folkekære skuespiller i TV 2 Charlie-serien “Sommerdahl”.
 Foto: Henrik Petit

Jeg ville heller ikke kunne undvære det. Jeg ville kede mig ihjel, sagde Kurt Ravn tidligere i år til Ritzau.

Noget af det seneste, man har kunnet se ham i er TV 2 Charlie-serien “Sommerdahl”, hvor han spiller den fordækte fiskehandler Otto.

Sponsoreret indhold