Kendte28. december 2022

Paula Abdul angrebet på grund af dette billede: - Det er jo ikke dig?!

Flere af den tidligere tv-dommers Instagram-følgere er helt i tvivl om, hvorvidt hendes profil er blevet hacket
Paula Abdul er ikke til at kende på sine egne sociale medier. I hvert fald forholder følgerne sig ganske skeptisk til hendes udseende. 
Paula Abdul er ikke til at kende på sine egne sociale medier. I hvert fald forholder følgerne sig ganske skeptisk til hendes udseende.
 Foto: Richard Shotwell/Invision/AP

I sommer kunne den amerikanske sanger, danser, koreograf og tv-personlighed Paula Abdul fejre sin 60-års fødselsdag.

Og selvom der ingen tvivl er, om at hun stadig se bragende godt ud, så kommer flere fans i Abduls kommentarspor på de sociale medier med en klar opfordring til den tidligere ”American Idol”- dommer.

– Paula, du er smuk. Der er ingen grund til at redigere dine billeder så meget, at ingen kan kende dig, skriver en af de mange samstemmende bemærkninger under hendes opslag fra veninden Kathy Hiltons julemiddag forleden.

Flere mener, at Paula Abdul har haft lige lovlig meget gang i redigeringsværktøjerne, før hun postede billederne af sig selv i den grønlige, pailletbesatte kjole.

Er 60-årige Paula (angiveligt til venstre på billedet) mon blevet hacket af et barn? Eller har hun haft travlt med redigeringen?
Er 60-årige Paula (angiveligt til venstre på billedet) mon blevet hacket af et barn? Eller har hun haft travlt med redigeringen?
 Foto: Instagram, Paula Abdul

– Det her forstår jeg godt nok ikke. Alle ved jo, hvordan du ser ud. Omfanget af redigering her er jo direkte pinligt, skriver en anden af hendes 495.000 følgere.

En anden stemmer i:

– At få sig selv til at se ud som en på 50, i stedet for 60, det er en ting. Men at få sig selv til at ligne en på 12 år, er en helt anden historie. Det her behøver du ikke at gøre.

Det her er ikke Paula Abdul. Slet ikke. 

En forundret følger

Paula Abdul i fint selskab med supermodellen Heidi Klum til venstre 
Paula Abdul i fint selskab med supermodellen Heidi Klum til venstre
 Foto: Instagram, Paula Abdul

Hvem er det, jeg kigger på?

Scroller man ned gennem de mange kommentarer, hvoraf flere af dem står som en direkte opfordring til at opsige abonnementet på appen FaceTune, går mistanken om en hacket Instagram-konto flere gange igen.

– Det her er ikke Paula Abdul. Slet ikke, er der én, der skriver, mens en anden udbryder:

– Er din konto blevet hacket? Hvem er det overhovedet, jeg kigger på?

Rigtig mange helt store stjerner var mødt op til den prominente Kathy Hiltons traditionsrige julefest – herunder hendes datter Paris Hilton, Kim Kardashian, Kris Jenner og Heidi Klum.

Paula Abdul er langt fra den eneste Hollywood-beboer, der jævnligt skaber opmærksomhed med sit evigt skiftende udseende. Bliver vi i hendes blotte inderkreds, kan kollegaen Simon Cowell passende nævnes her.

På de seneste billeder af Paula Abdul fra Macy's Thanksgiving-parade i New York i november, ligner hun lidt mere sig selv. 
På de seneste billeder af Paula Abdul fra Macy's Thanksgiving-parade i New York i november, ligner hun lidt mere sig selv.
 Foto: Charles Sykes/Invision/AP

Det er efterhånden en halvårlig begivenhed, at den 63-årige ”X Factor”-bagmand bliver hængt ud som ganske ”uigenkendelig” i spalterne og på de sociale medier.

– Så venligt af folkene på Madame Tussauds (voksmuseum red.) at de sender Simon Cowells voksfigur afsted på den røde løber, skrev en humoristisk bruger på Twitter, da Cowell dukkede op til prisuddeling i april.

Sponsoreret indhold