Medina raser mod sine følgere: - Folk er bindegale
LÆS OGSÅ: Medinas drenge skal ikke gå i skole med almindelige børn
Casper Christensen og hans medvært Mikael Bertelsen håbede, at de kunne få Medina til at være mindre kendt og mere menneske, da de inviterede hende med i programserien "All Exclusive" på Viaplay,
Men endnu engang viste musikdivaen sig fra den side, som Danmark længe har kendt hende i.
Nemlig som totalt usikker og afvæbnende over for alt og alle. Måske bortset fra træer som hun elsker at kramme.
Der er i hvert fald meget langt til en kendis, som hviler i sig selv, kan man ved selvsyn se og høre i programmet.
Således er det noget af en svada, som de mange danskere, der følger Medina, får i slutningen af det næsten 42 minutters program.
- Jeg skulle rette nogle ting, jeg fik sagt i går, lyder det fra sangerinden, efter hun har aflyst en væsentligt del af interviewet med Casper Christensen. Det sker, fordi hun angiveligt har fået et maveonde.
- Jeg har ikke aflyst to gange, men tre gange, forklarer hun om en udtalelse, der tidligere er faldet. Nemlig at hun nærmest aldrig aflyser noget som helst. Altså lige bortset fra i programmet her.
- Den anden ting er selvfølgelig, at jeg ikke har været fuld i to år, men i tre år, fortsætter hun med sit barn på armen.
- Fordi jeg var jo også gravid med ham. Han er jo snart to, ikke.
- Hvem tæller. Hvem tæller, lyder det i et afvæbnende forsøg fra Casper Christensen. Det får dog den helt modsatte effekt på den kendte dansker.
- Nej, prøv at høre. Jeg er helt vildt paranoid.
- Fordi så er der en eller anden, som kigger på Instagram og ser, at man drikker juice af et vinglas.
- Og så bliver man "anmeldt" for at være en dårlig mor.
- Folk er bindegale, raser Medina, mens hun peger mod sit hoved.
Medinas kolde skulder til Casper Christensen: - Kan blive en farlig cocktail
- Det skal du da ikke bokse med. Du er en skidegod mor, prøver Casper Christensen at lukke dramaet ned med.
- Du har hygget dig med dit barn, mens du har siddet og kastet op.
"All Exclusive" med Medina kan streames på Viaplay.
Se et klip fra programmet øverst i artiklen.