Raser mod Ronaldos kæreste: - Det er enormt pornografisk

Det gør de af den spanske politiker Miguel Angel Revilla i forbindelse med et TV-program, der egentlig skulle handle om politik.
I programmet 'Más Vale Tarde' deltog politikeren nemlig, og han havde en del på hjerte. Det gik så blandt andet ud over Cristiano Ronaldo og hans kæreste Georgina Rodriguez.
Det sker i kølvandet på julen, hvor Ronaldos kæreste har foræret ham en Rolls Royce til en værdi af to millioner danske kroner. Det lagde hun en video op af på sin Instagram.
Videoen viser, hvordan Ronaldo modtager den vilde gave, og hvordan de sammen med deres børn sætter sig ind i bilen.
Den form for gave bekom ikke politikeren særligt vel. Han lod i hvert fald sin mening om gaven komme til gælde.
- Det, der sker lige nu med de to, er amoralsk, siger han ifølge Marca.
Og han var bestemt ikke færdig.
- Det er enormt pornografisk. Når man ser på, hvad andre går igennem, er det amoralsk at skulle se sådan noget på skærmen. Den attitude fremstår som den hårdeste form for pornografi, uddyber han.
Georgina Rodriguez er spansk model og har 43,5 millioner følgere på Instagram.
Sammen med Ronaldo har de to børn. Ronaldo er far til fem børn.