Skal du til fest med Sara Bro i aften? Hun er klar!

LÆS OGSÅ: Sara Bro flytter til vandet
Hvis alt går efter planen, så vil radioværten Sara Bro i aften bytte rundt på rollerne, når nytåret skal fejres med manér.
For hvor det normalt er hende, der står i spidsen for festlighederne og samler det rigtige selskab, er hun i disse timer på jagt efter en fest, der vil lukke hende og vennerne ind.
– Jeg har været vært mange gange, men nu gik det op for mig, at jeg selv kan være med!
– Det har altid været en drøm, sagde Sara Bro, da hun for kort tid siden var igennem til P3-programmet “Festen og gæsten”.
Her kunne værten, Andrew Mojo, og alle lytterne også høre, at Sara Bro ikke siger ja tak til hvilken som helst invitation:
– Vi søger en queer fest, fordi vi er en queer gruppe.
– Vi er på Nørrebro og mobile, siger hun og tilføjer, at Amager dog godt kan være lidt for langt væk for sådan en bybo som hende.
Et tjek af hendes Instagram-profil afslører allerede nu, hvem hendes potentielle medgæster kunne være. Og de ser i den grad festlige ud.