Kongelige31. december 2022 (opd. 1. januar 2023)

Se billederne: Her ankommer dronningen til nytårsfest

Dronning Margrethe mødte lørdag aften op til privat nytårsfest for at fejre året, der er gået

Klar til festen

Efter at have leveret det, der er blevet kaldt en "overraskende" og "suveræn" nytårstale, pakkede dronningen sine sager, skiftede tøj og tog mod det nordlige København.

Her skal den 82-årige dronning nemlig fejre nytåret i godt selskab med tætte venner til en privat fest.

Majestæten blev kørt i den kongelige Kronebil og ankom til det nordlige København omkring klokken 20.

Det skriver Billed-Bladet.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-12-31/20221231-mr-dronningen-003-1_preview.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Den lyserøde jakke med broche og matchende øreringe, som dronningen bar i forbindelse med nytårstalen, var blevet skiftet ud med mørkegrønne bukser, en palietbesat kjole, lange hvide perler og naturligvis den store pelsjakke.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-12-31/20221231-mr-dronningen-001-1_preview.jpg
 Foto: Mikael Rieck

På sædvanlig vis bliver årets nytårsfestligheder for dronningens vedkommende fejret med venner som Birgitta og Keld Hillingsø, indretningsarkitekten Dorte Foss, skuespiller Joen Bille og forfatter Bente Scavenius.

Overraskede med nytårstale

Tidligere på aftenen havde dronningen givet sin årlige nytårstale, og her formåede hun at overraske kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen.

Dronning Margrethe fik adresseret elefanten i rummet i årets nytårstale.
Dronning Margrethe fik adresseret elefanten i rummet i årets nytårstale.
 Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Han havde nemlig ikke forventet, at dronningen ville sætte ord på den familiekrise, der de seneste måneder har hersket i kongehuset, efter det kom frem, at prins Joachims fire børn pr. 1. januar får frataget deres titler.

- Det var en overraskelse, men jeg synes, at hun gjorde det på en suveræn måde med berherskelse, siger han.

- Hun satte ord på sine følelser, og det synes jeg, hun gjorde meget fint.

- Hun sagde noget uden at sige noget. Det var ikke i den forstand et udspil, men det var at nævne elefanten i rummet.

Sponsoreret indhold