Viralt3. januar 2023

Mors babyvideo går viralt: Født med kæmpe tænder

Vi tør slet ikke tænke på, hvordan amningen foregår...
En mor har fået nettet til at gå amok med video af sin nyfødte baby.
En mor har fået nettet til at gå amok med video af sin nyfødte baby.
 Foto: Screenshot/TikTok

En mor ved navn Jordan Bloss-Wilson er gået viralt på TikTok.

Det er hun, fordi hun har delt en video af sin lille søn, Dawson, som angiveligt blev født med tænder.

Det skriver News.com.au.

Ifølge det australske medie delte Jordan Bloss-Wilson videoen den 28. december, og den er siden da blevet set over 16,3 millioner gange.

Det er ligeledes strømmet ind med kommentarer fra folk, der i chok over drengens store tænder.

- Når dine baby er født med tænder, og de ansatte på hospitalet er i chok, fordi de aldrig har set det før, skriver moderen til videoen, som kan ses herunder:

Ifølge Jordan Bloss-Wilson er hendes søn i dag otte måneder gammel.

Da han blev født, havde han allerede to tænder i undermunden, hvilket altså er tydeligt at se i videoen, som hun optog kort efter fødslen.

I videoen fortæller moderen, at sønnens tænder var meget løse i begyndelsen og derfor kunne rykkes lidt rundt, men at de nu sidder mere stramt fast.

Til venstre ses Jordan Bloss-Wilsons søn som spæd. Til højre ses han i dag.
Til venstre ses Jordan Bloss-Wilsons søn som spæd. Til højre ses han i dag.
 Foto: Screenshot/TikTok

De ser desuden heller ikke lige så kæmpestore ud, fordi han er vokset.

- De så virkelig store ud, fordi han var så lille. Nu passer de bedre til hans ansigtet, lyder det fra moderen, som var til tandlægen med sin søn kort efter fødslen.

- Tandlægen sagde, jeg skulle lade tænderne være, hvis det var muligt, men jeg var en smule bekymret for, om de faldt ud, og han så ville blive kvalt i dem, så vi overvågede ham meget nøje i begyndelsen.

Jordan Bloss-Wilson svarer også på spørgsmålet, som alle nok tænker på: Hvordan pokker ammer man en baby med tænder?

Og her lyder svaret, at man simpelthen bare forsøger sit bedste, smerte eller ej.

- Jeg ammer ham stadig i dag. I starten bed han, men vi fandt ud af det alligevel og pludselig stoppede han, lyder det fra moderen.

Ifølge Sundhed.dk kommer de første mælketænder typisk først, når barnet er 6-8 måneder gammel, og det er oftest fortænderne i underkæben, der kommer frem.

En lille procentdel af børn får dog deres første tænder allerede fra 4-månedersalderen, hvilket dog også er en del senere end Jordan Bloss-Wilsons søn, så det er da en smule forståeligt, hvis selv lægerne var i chok ved fødslen.

Sponsoreret indhold