Emma og Mathias fra "Ex on the Beach" kysser: - Vi er glade for hinanden
Deres veje krydsede ikke i "Ex on the Beach"-villaen, selv om Emma Bloxsome og Mathias Bjørnhof begge er med i den aktuelle sæson af knaldeprogrammet.
Det har dog ikke stoppet Amor og hans pil fra at gøre sit arbejde.
For hjemme i kolde Danmark er der i den grad kommet følelser mellem Emma og Mathias, som dog ikke betegner sig selv som kærester - endnu.
- Vi er gået hen og blevet ret glade for hinanden, og vi har været meget sammen efter "Ex", siger Mathias til SE og HØR.
- Også selvom vi faktisk ikke nåede at møde hinanden derinde, desværre.
De to reality-debutanter har for alvor fået øjnene op for hinanden herhjemme.
Dermed må man sige, at det på kærlighedsfronten går noget bedre for Emma og Mathias, end de gjorde for dem begge i villaen.
Selv om de endnu ikke er kærester, så er Mathias bestemt ikke afvisende over for, at han og Emma kan ende med at blive det en dag.
- Så nu må vi se, hvor det hele fører hen, svarer han kryptisk.
I videoen øverst i artiklen kan det se et interview med Mathias, hvor han forklarer den reelle årsag til, at han røg så hurtigt ud af "Ex on the Beach"!