Viralt4. januar 2023

Chokeret mor: HelloFresh efterlod 10 kg tung måltidskasse OVEN PÅ sovende baby

Den chokerede mor skulle angiveligt have fået tilbudt en kompensation på 250 svenske kroner for fadæsen
Fragtmanden fra HelloFresh havde en yderst kreativ måde at aflevere måltidskassen på. nbsp;
Fragtmanden fra HelloFresh havde en yderst kreativ måde at aflevere måltidskassen på.
 Foto: Instagram / @bloggbevakning

Det er nemt og bekvemt at få leveret ugens måltider i en måltidskasse, men i dette tilfælde var det hverken nemt – eller bekvemt.

En svensk kvinde raser på sin Instagram over den måde, måltidskasseleverandøren HelloFresh har leveret deres måltidskasse på, for det kunne være gået grueligt galt.

På et foto, som efterfølgende er delt via den svenske Instagram-profil bloggbevakning, kan man se, at den omtrent 10 kg tunge kasse er blevet lagt ovenpå en barnevogn, hvori der ligger en baby og sover.

– I maste en sovende baby i sin barnevogn med en 10 kg kasse og skammer jer ikke. Gudskelov, er barnet okay! Aldrig mere!, raser hun til billedet af den store kasse, der er klasket oven på barnevognen.

Efterfølgende tog moren kontakt til fragtfirmaet, der tilbød hende en kompensation på 250 svenske kroner – svarende til 165 kr.

Ifølge Aftonbladet forklarer talsperson Mikael Sahlsten, at fragtmanden ønskede at efterlade pakken et tørt sted, og her blev toppen af barnevognen altså dømt det sikreste sted.

Efterfølgende er fragtmanden vendt tilbage til kvinden og har undskyldt med både choklade og blomster, ligesom han ifølge den svenske kvinde nærmest var "i tårer".

Kvinden har derudover fået to gratis leveringer – hvis hun da tør at bestille flere måltidskasser fra HelloFresh.

Sponsoreret indhold