Reality5. januar 2023

Farvel for evigt! Nicklaes får dækket gigantisk tatovering af Line Maria

Nicklaes Olsen har fire måneder efter bruddet med Line Maria Busk fået dækket et gigantisk portræt af ekskæresten, som var tatoveret på hans lår
Til Reality Awards viste Nicklaes stolt sin tatovering af Line Maria frem.
 Video: Dan Mariegaard

- Det er den største kærlighedserklæring nogensinde, sagde Line Maria Busk, da hendes daværende kæreste Nicklaes Olsen stolt viste sin nyeste tatovering frem til Reality Awards 2021.

På "Ex on the Beach"-fyrens lår var Line Marias ansigt nu forevigtet i størrelsesforhold en til en.

Trods den store kærlighedserklærling varede forholdet som bekendt ikke, og i august sidste år gik de to fra hinanden efter en stor utroskabsskandale, som involverede Christel Trubka.

Nu fire måneder efter bruddet har Nicklaes så endelig taget det sidste skridt og sagt endegyldigt farvel til ekskæresten - også hendes blækversion.

Nicklaes og Line Maria
I august sidste år gik Line Maria og Nicklaes fra hinanden.
 Foto: Søren Jul Lamberth

- Juhuu! Så blev LM’s ansigt byttet ud med et nyt motiv, og jeg er så glad for resultatet. Fem timer var jeg under nålen, skriver Nicklaes på sin Instagram-profil.

Fem timers smerte skulle der altså til, for at Nicklaes og hans fremtidige kvindelige bekendtskaber ikke skal have selskab af Line Maria.

Dækningen af ekskærestens ansigt er langt fra første gang, den flotte fyr lader sig pryde med blæk.

På hele overkroppen er Nicklaes dækket af smukke tatoveringer, og han er langt fra færdig.

Nicklaes Olsen
Det er ikke til at se, at der førhen var et portræt af Line Maria på Nicklaes' lår.
 Foto: Privat

I opslaget, hvor han viser sit nyeste blækværk frem, lover Nicklaes nemlig, at han skal have mange flere tatoveringer i fremtiden.

Her skriver tv-fyren, at han glæder sig til at se sin tatovør igen, og at "resten af kroppen skal males".

Sponsoreret indhold