Prins Harry chokerer med MERE penis-snak
Det kan godt være, at der ikke var meget drama at hente i prins Harrys og Meghan Markles serie på Netflix tilbage i december, men til gengæld giver prinsen den ikke for lidt i sin kommende bog.
Her er der allerede inden udgivelsen kommet helt vanvittige afsløringer og detaljer frem.
I bogen, "Spare", har den 38-årige prins Harry for eksempel beskyldt sin bror for at have slået ham i gulvet, og fortalt at en ”ældre hestepige” tog hans mødom bag en pub.
Han har derudover afsløret, at han tog kokain som teenager, og at han desuden slog 25 personer ihjel, da han var udsendt som soldat.
Torsdag kom det så også frem, at den rødhårede prins er omskåret, og at han på et tidspunkt fik frostskader i den lille gut under en tur til Antarktis.
Men de penis-detaljer var tilsyneladende ikke nok for prins Harry, som har valgt at dedikere endnu mere plads i sin bog til sin tissemand.
Ifølge Page Six, der har fået fingrene i et uddrag af bogen, så afslører prins Harry også flere detaljer om frostskaderne på sine ædlere dele.
Han fortæller blandt andet, at han havde mange smerter i sin penis under prins Williams bryllup med hertuginde Kate i april 2011.
Frostskaderne havde han nemlig fået blot en måned forinden, da han var på Nordpolen i forbindelse med en velgørenhedstur, hvor han skulle vandre over 300 kilometer i den isnende kulde.
Prins Harry fortæller i bogen, at han, da han kom hjem fra turen, fortalte sin storebror og sin far, kong Charles, om de frostskader, han havde fået i ørerne og på kinderne, men at han ikke fortalte dem om sin ligeledes ømme penis.
Heller ikke selvom den gav ham flere smerter end frostskaderne i ansigtet.
- Mens ørerne og kinderne helede, så gjorde dilleren ikke, skriver prinsen i bogen og fortsætter:
- Den skabte flere problemer dag for dag.
Ifølge prins Harry forsøgte han at afhjælpe smerterne ved at smøre sin elskede legemsdel ind i Elizabeth Arden-creme.
Dette var dog ikke nok, og til sidst måtte han gå til lægen for at få ekspertråd.
Ikke desto mindre nåede han ikke at blive fit for fight til sin prins Williams bryllup, og derfor stod han i mange smerter lige ved siden af sin bror, da han sagde ”I do” til Kate Middleton.
Prins Harrys bog udkommer 10. januar.