Idaho-sagen: Overlevende hørte mystisk lyd – nu er den grufulde sandhed kommet frem

En ung kvinde blev en sen nattetime i november vækket af en mystisk lyd fra førstesalen. Først troede kvinden, at det var hendes veninde Kaylee, der legede med sin hund midt om natten.
Men den mystiske lyd fortsatte, og pludselig eskalerede den. Og nu er den grusomme sandhed så kommet frem.
Det viser sig nemlig nu, at den unge kvinde ikke hørte uskyldige lyde midt om natten. Lydene stammede i stedet fra hendes fire roommates, der én for én blev slået ihjel i deres senge.
Det skriver Unilad.

Den såkaldte Idaho-sag har siden november sendt chokbølger gennem byen Moscow, hvor ofrene boede, og resten af USA.
Forleden kunne politiet så meddele et stort gennembrud i sagen: Man havde pågrebet og sigtet den formodede gerningsmand: En 28-årig kriminologistuderende ved navn Bryan Kohberger.
Og det er i den forbindelse, at der nu er dukket de uhyggelige oplysninger frem “om lydene i natten”.

I et dokument omkring sagen beskriver én af de to overlevende kvinder, hvordan hun flere gange vågnede om natten den skæbnesvangre weekend i november.
Klokken var omkring fire, og kvindens første indskydelse var, at lyden måtte stamme fra Kaylee, der – måske lidt pudsigt – legede med sin hund. Lydene fortsatte dog, og i nysgerrig åbnede kvinden derfor sin dør for at lytte efter.
Kort efter hørte kvinden så en stemme, som hun mener tilhørte Kaylee. Stemmen sagde noget i retning af “der er nogen her”. Igen kiggede kvinden ud på gangen, men kunne intet se. Hun kunne dog høre gråd komme fra en anden roommates’ værelse. På det tidspunkt hørte hun også en mandsstemme, der sagde noget i retning af “Det er ok, jeg hjælper dig”.

Både nysgerrig og ængstelig valgte kvinden igen at kigge ud – og nu så hun noget: En mystisk person klædt i mørkt tøj og med en mørk maske, der dækkede hans mund og næse.
Den mystiske mand havde kurs direkte mod hende.
Kvinden fortæller, at hun stod stivfrossen i døråbningen, og at den mystiske mand straks susede forbi hende og forsvandt ud af en åben skydedør i huset.
I rædsel løb kvinden ind på badeværelset og låste døren.
Først flere timer senere turde hun forlade badeværelset, og det var her, at hun fandt sine fire roommates døde i deres senge.

De foreløbige beviser, der inkluderer både teledata og overvågningsvideoer, indikerer, at de fire studerende blev slået ihjel i tidsrummet 04:00 til 04:25. Det var i selvsamme tidsrum, at den overlevende kvinde hørte de mystiske lyde.
Ofrene er blevet identificeret som Kaylee Goncalves, 21, Madison Mogen, 21, Ethan Chapin, 20, og Xana Kernodle, 20. Alle blev stukket ihjel med kniv.
Politiet har fundet en knivskede på gerningsstedet. Ifølge de foreløbige oplysninger er Bryan Kohbergers DNA blevet fundet på skeden.
Drabene fandt sted natten til den 13. november, og siden jagtede politiet gerningsmanden. Fra start har politiet arbejdet ud fra en teori om, at drabene var nøje planlagt.
Det har da også vist sig, at den formodede gerningsmand ad flere omgange befandt sig i nærheden af de studerendes hjem på King Road – til trods for at han ikke havde noget tilhørsforhold til byen eller området.
Bryan Kohberger nægter sig skyldig i de alvorlige anklager mod ham.