Pinligt: Maria Jencel langede ud efter rejseselskab. Så svarede de igen ...
Radiopar er kommet i strid modvind, efter de kritiserede rejseselskabet Atlantis på sociale medier.
Det skriver Ekstra Bladet.
Maria og Pelle Peter Jencel har netop nydt en uge sydpå med deres to børn, Penelope og Bobby.
Eller nydt og nydt er måske så meget sagt, for da sangerinden Szhirley tidligere på ugen delte sin rædselshistorie fra hendes ferie til Egypten, der blev ødelagt af opkast og dårlig mave, skrev Maria Jencel en kommentar under Szhirleys opslag.
- Åh Gud. Vi har samme situation her. Er I også rejst med Atlantis?, skrev Maria Jencel og tilføjede en syg emoji.
I den efterfølgende kommentar lød det således:
- Noget, der hedder Sunrise Beach Resort. Og vi tæller bare sekunderne til at kunne komme hjem igen, skrev hun efterfulgt af en række emojis, der græder og kaster op samt et knust hjerte.
Den melding overraskede Atlantis Rejser, som valgte at kommentere Jencels utilfredshed på stedet.
- Hej Maria. Vi fik ellers indtrykket af, at I var tilfredse med at blive opgraderet gratis til en ret lækker suite i Royal Club-afdelingen med pool og clublounge reserveret alene til gæster i suiterne, lyder det indledningsvist i kommentarfeltet. ¨
Og noget kunne tyde på, at Maria Jencel har brugt sine og DR-ansatte Pelle Peter Jencels mange følgere i forhandlingen om at blive opgraderet.
- I din kommunikation med os har du lagt vægt på jeres mange følgere (din mand og dig) – vi har ikke forstået på jer, at I ikke er tilfredse med suiten? Vi kunne endda se, at du har lagt billeder og video op derfra, skriver rejseselskabet videre.
Rejseselskabets svar har fået adskillige Instagram-brugere til at juble.
- Atlantis Rejser, I er for seje, skriver en.
- Afsenderen bag jeres kommentar burde kåres som årets medarbejder, skriver en anden.
- Atlantis Rejser for president, lyder det fra en tredje, mens andre revser radioparret og blot konstaterer, at det er ”pinligt”.
Avisen har forsøgt at få en kommentar fra ”the Jencels”, men de har ikke ønsket at svare på spørgsmål.
Du kan læse alle kommentarerne i opslaget heruner: