Gravide Irina Olsen afslører: - Vi har et navn
Det var en nyhed af det helt lykkelige, Irina breakede i går, da hun fortalte, at hun og Morten ”Faustix” Olsen efter mange års kamp venter barn nummer to.
Til SE og HØR fortalte Irina, at parret med vilje har valgt at vente med at dele nyheden om de glade omstændigheder af frygt for, at der skulle være noget galt eller opstå komplikationer.
Den ukrainske skønhed er nu så langt henne, at hun har overstået de fleste scanninger. Derfor kender hun også kønnet.
Det fortæller hun søndag formiddag i sin story på Instagram.
- Vi har allerede et navn, og vi kender selvfølgelig kønnet, men jeg kalder vedkommende baby Olsen, siger hun kryptisk.
Irina fortalte i går, at hun under sin graviditet med baby Olsen er ramt af så massiv træthed, at hun sagtens kan sove middagslur på trods af, hun napper ti timers søvn hver nat.
Men det er ikke den eneste graviditetsgene, der har ramt hende.
For Irina er stadig plaget af kvalme i ny og næ. For at kurere ubehaget, drikker hun stærk te, fortæller hun.
- Vi er så taknemmelige for, at det lykkedes, sagde Irina til SE og HØR i går, efter hun i en video havde afsløret den gode nyhed.
Alessia er ifølge den kommende mor til to himmelhenrykt over udsigten til at blive storesøster og er allerede begyndt at gennemgå sine ting, babyen må overtage, når den melder sin ankomst.
Du kan se den søde video, hvor Irina deler den gode nyhed herunder: