Nyheder24. september 2014

Se billederne: USOs fantastiske forvandling

Rapperen og Vild med dans-deltageren har smidt 30 kilo
Af af

Se billederne: USOs fantastiske forvandling



Fredag aften fører han sig frem på dansegulvet i TV2s populære 'Vild med dans', og efter sin første dans modtog han endda rosende ord fra de fire dommerne i programmet.

Men skruer vi tiden to år tilbage, ville USO ikke have bevæget sig lige så elegant på dansegulvet - for dengang var rapperen både tungere og mere polstret.

Dengang viste vægten nemlig 97 kilo, men så besluttede den populære rapper sig for at lægge livsstilen om. I dag viser vægten så kun 67 kilo.

LÆS OGSÅ: Genert USO: Vi kysser og krammer hele tiden

LÆS OGSÅ: Clemens hepper: Kom så, USO!

- Jeg har en kammerat, der var ved at starte op som personlig træner i Aarhus, og så holdt jeg et møde med ham, og så så han mig som sit personlige projekt, siger USO til SE og HØR og tilføjer, at det især i begyndelsen gik rigtig stærkt:

- Den første måned tabte jeg mig ti kilo, og det er mega motiverende, når folk så kan se det, og bukserne bliver for store, siger USO.

I dag er der i alt røget imponerende 30 kilo af rapperen, som især har fokuseret på sin kost under vægttabet.

- Man når langt på kylling og grønsager og så en masse rugbrød. Det er meget simpelt, det er dårlige vaner, der skal smides ud. Så det ikke bare er en kur, men noget der holder over længere tid, siger USO og tilføjer:

- Jeg træner stadig, og nu er mit mål at smide det aller, aller sidste. Og de siger, at man taber sig under programmet, så nu må vi se, måske forsvinder jeg helt, lyder det fra 'Vild med dans'-deltageren, som danser sammen med Jenna Bagge.

Sponsoreret indhold