Mads Mikkelsen i “Indiana Jones”: Spiller nazist
LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen: Derfor er han altid skurk
Jürgen Voller – navnet oser af ondskab, når man er i “Indiana Jones”-universet, hvor helten, der endnu en gang spilles af Harrison Ford, 80, igen og igen har kæmpet mod tyske nazister.
Og selv om den kommende film, “Indiana Jones and the Dial of Destiny” foregår noget efter 2. Verdenskrig – faktisk helt fremme i 1969, så er der stadig nazister på spil – og det kan 57-årige Mads Mikkelsen på ondeste vis portrættere.
I helt nye billeder fra filmen, der får premiere til sommer, kan man se nazistversionen af danskeren, som spiller en forsker, som har nogle mørke planer.
Den onde dansker
Det er ikke første gang, Mikkelsen spiller en ondskabsfuld satan i Hollywood. Seneste har han spillet Gellert Grindelwald i “Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore”, han har spillet kannibalen Hannibal Lecter i serien “Hannibal” – og han gjorde meget ondt på James Bond som skurken Le Chiffre i “Casino Royale” i 2006.