Kendte11. januar 2023

Renée Toft Simonsen deler rørende billede: Sådan kommer hun gennem sorgen

Brevkasseskribent og børnebogsforfatter Renée Toft Simonsen deler et rørende opslag, hvor hun afslører hvad der holder hende oppe i den svære tid efter sønnen Hugo Helmigs død
Renée Toft Simonsen mistede sin søn Hugo Helmig den 23. november 2022. Nu fortæller hun for første gang om den sorg, der tynger hende. 
Renée Toft Simonsen mistede sin søn Hugo Helmig den 23. november 2022. Nu fortæller hun, hvordan hun kommer gennem sorgen.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

23. november sidste år oplevede Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig enhver forælders værste mareridt, da de mistede deres yngste søn, Hugo Helmig.

Renée har tidligere fortalt om sin sorg over sønnens død i et hjerteskærende opslag på Instagram, hvor hun citerede forfatter Naja Marie Aidt, som udgav ”Carls bog” i forbindelse med tabet af sin søn Carl.

I opslaget lagde eksmodellen ikke skjul på, at hendes hjerte græder.

Nu deler hun imidlertid endnu et rørende opslag, hvor det står lysende klart, hvad der får hende gennem den svære tid.

Billedet er af hendes datter Ulrikke Toft Simonsen og barnebarnet Norma, der sidder på hoften af sin mor og storsmiler.

Til billedet skriver hun:

- … og de levende lyste de mørke dage op, efterfulgt af hjerter og en tak til Ulrikkes kæreste, sangeren Lord Siva for billedet.

Udover Ulrikke og Hugo er hun desuden mor til Jens-Kristian Sandvad, som hun har med Kristian Sandvad, og så er hun bonusmor til Thomas' datter Ida-Marie, som har datteren Olga, der ligeledes spreder glæde i den sorgramte familie.

Sponsoreret indhold