Nyheder11. januar 2023
Medie: Flere feriepenge til danskerne
Store bededag skal væk, og derfor skal vi alle have flere feriepenge, erfarer TV 2
Ane Halsboe-Jørgensen (S) var kulturminister i den seneste regering. Nu er hun beskæftigelsesminister.
Foto: Ritzau ScanpixVi mister en helligdag, men vi får flere penge mellem hænderne.
Sådan lyder regeringens nye lovforslag, som forventes at blive præsenteret torsdag eller fredag.
Helt præcist er der tale om, at danskernes feriegodtgørelse bliver hævet med omkring 0,5 procentpoint - og de penge skal udbetales årligt.
Det erfarer TV 2 efter et tophemmeligt møde mellem beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) og arbejdsmarkedets parter.
TV 2's faste erhvervskommentator Ole Krohn har regnet lidt på tallene. Og ifølge ham vil man få 1.500 kroner ekstra om året, hvis man tjener 300.000 kroner.
Godtgørelsen bliver udbetalt til de medarbejdere i landet, som har ferie med løn.
Opdateres ...