Lise Nørgaards sidste hemmelighed: Min mand slog mig
LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard i “Det sidste ord”: P-pillen er den vigtigste opfindelse
Et slag fra en sur mand. Det var dråben for Lise Nørgaard, da hun valgte at bryde sit første ægteskab.
Den hemmelighed afslører den nu afdøde forfatter og journalist på TV 2 overfor Mikael Bertelsen i “Det sidste ord”, hvor præmissen er, at programmet først bliver vist, når hovedpersonen er død.
– Hold nu op med det der spektakel, far er sur, lød ordene fra Lise til sønnen Christian, der dengang var otte år, da faderen til hendes fire børn, Mogens Flindt Nielsen, kom hjem.
Det fik Christian til at konfrontere sin far.
– Så gik han hen til Mogens og sagde: “Mor siger, du er sur”, husker Lise.
– Så vendte han sig og gik lige hen til mig og smurte mig en på tæven og sagde: “Gu er jeg ikke sur din dumme kælling”.
Det fik Lise Nørgaard til at pakke sine ting og forlade deres fælles hjem.
– Det var den dråbe, der fik mig til at tænke nøgternt. Det bliver ikke til at holde ud resten af livet, forklarer hun.
Vil huskes som sjov
Hun har forandret verden med sin journalistik. Men for danskerne er det uden tvivl “Matador”, der fylder mest, når de tænker på Lise Nørgaards bedrifter.
– Det har jeg det egentlig ikke så godt med. Jeg vil hellere huskes for min journalistik og også for mine bøger, sige Lise, som altid har forsøgt at bruge humor i hendes liv, også når det var svært.
– Jeg vil gerne huskes som en ikke kedelig person.
Ikke svært at skride
Hun har hele livet kæmpet for kvinders frigørelse og ret til ligestilling. Og i denne situation var hun også glad for, at hun netop havde fået et job som journalist på Politiken, som gjorde, at hun økonomisk var i stand til at forlade sin mand.
– Så kan du godt regne ud, at så var det heller ikke så svært for mig at skride, siger Lise Nørgaard til Mikael Bertelsen.
I sit 105 år lange liv har hun også haft tid til at tænke over, om der er noget, hun kunne have gjort anderledes.
– Jeg spørger mig selv, havde det været nødvendigt. Skulle du have ofret dig, men jeg er ikke en offertype, siger Lise Nørgaard.
– Ja, jeg kæmper med, at det må ikke have været nogen god barndom, erkender Lise i hendes sidste ord.